Filmz

Ny “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”-trailer teaser mulige Marvel-forbindelser

doctor strange in the multiverse of madness trailer 2 / filmz.dk

Lige nu læser andre

Advarsel! Spoilers for “WandaVision” forude.

Den nyeste trailer til Sam Raimis “Doctor Strange in the Multiverse of Madness” teaser sandsynligvis en forbindelse til “X-Men”-filmene.

“Doctor Strange in the Multiverse of Madness” har netop fået en ny trailer, der – ikke overraskende – udforsker Marvels multivers og de mange forskellige virkeligheder, det indebærer. Traileren fokuserer selvfølgelig på Benedict Cumberbatch-superhelten, der rejser ud på et mareridtslignende eventyr, som også involverer Elizabeth Olsens Scarlet Witch i en rolle, der gør det svært at tyde, hvorvidt denne gang hun er en helt eller skurk.

Filmen introducerer Xochitl Gomez som America Chavez, der er en del af filmens superhelte-team. Benedict Wong er tilbage som Wong, mens Chiwetel Ejiofor gør comeback i rollen som troldmanden Karl Mordo.

Læs også: “‘Doctor Strange in the Multiverse of Madness’ undergår 6 ugers reshoots”

Læs også

Selvom traileren selvfølgelig følger Strange, er det en anden, der stjæler spotlightet. Sir Patrick Stewart er nemlig tilsyneladende tilbage i en rolle, som må forventes at være Professor Charles Xavier.

Det skulle dog ikke være første gang, vi har måttet lade os skuffe af en “X-Men”-karakters comeback. Evan Peters’ korte MCU-rolle som Quicksilver, aka Ralph Bohner, var intet mere end et kortlevet tryllenummer og efterlod mange Marvel-fans frustrerede. Forhåbentlig skal vi ikke ud i den samme slags kontrovers, når Raimi-filmen spiller på landets biografskærme. Du kan se traileren herunder.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Sam Raimi har fortolket et manus skrevet af Michael Waldron, der også stod bag Marvels første multiversfortælling, Disney+-serien “Loki”.

“Doctor Strange in the Multiverse of Madness” får dansk premiere den 5. maj.

Læs også

Ads by MGDK