Filmz

Ny kort “Thor: Love and Thunder”-trailer byder på tale, Guardians og gudeaction

thor love and thunder trailer speech / filmz.dk

Lige nu læser andre

“How exciting!” Den nye korte trailer til det næste storslåede Marvel-spektakel, “Thor: Love and Thunder”, er en humor- og actionfyldt fornøjelse.

Instruktør Taika Waititi er den 6. juli tilbage med en ny MCU-fortælling efter i 2017 at have lavet den fantastisk underholdende “Thor: Ragnarok”. Denne gang står Thor over for Christian Bale-skurken Gorr the God Butcher, hvis mål er at udslette alle guder – hvilket naturligvis ikke er lovende for vores hovedperson.

Traileren giver genforener os med den insektlignende kriger Miek, der i typisk Waititi-humor afbryder den ellers storslåede tale, som Thor forsøger at holde for Asgaard-folket. Vi får også et blik på James Gunns superheltegruppe, Guardians of the Galaxy, i kamp, hvor Kraglin for første gang optræder i forbindelse med “Love and Thunder”-PR.

Det græske guderige bliver genstand for gudeaction med både Thor og Jane Foster i kamp, mens vi sidst i traileren kort ser Gorr krydse klinger med Thor. Du kan se traileren herunder.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Læs også: “‘Thor: Love and Thunder’-karakterplakater giver os guder, Gorr og geder”

Chris Hemsworth er naturligvis tilbage som den nordiske tordengud, mens Natalie Portman og Tessa Thompson gentager deres roller som hhv. Jane Foster og Valkyrie. Sammen med Bale kan finder vi også en anden MCU-debutant, Russell Crowe, der spiller den græske tordengud og gudekonge, Zeus.

Ads by MGDK