Filmz

Ny magisk trailer til Robert Zemeckis’ “Pinocchio” vækker den ikoniske marionetdukke til live

pinocchio trailer 2 / filmz.dk

Lige nu læser andre

Den nyeste trailer til “Forest Gump”-instruktør Robert Zemeckis’ “Pinocchio” er fornøjeligt farverig og fantasifuld.

Den kommende film følger ligesom Disneys originale animationsklassiker fra 1940 marionetdukken Pinocchio, der på magisk vis vækkes til live. Han må dog bevise sit værd for at han kan blive en rigtig dreng, og i hans forsøg ender han i et stort eventyr.

Pinocchios ønske om at blive en virkelig dreng bliver næppe mere realistisk end i et live-action-scenarie, og det er netop, hvad vi får med Zemeckis’ genfortælling. Her har vi tilmed instruktørens “Forest Gump”-stjerne Tom Hanks i rollen som Geppetto. Du kan se traileren her.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Det er bestemt ikke første gang, vi ser en live-action fortælling af “Pinocchio”. Faktisk er den kommende Disney-fortolkning ikke engang den eneste “Pinocchio”-spillefilm, vi får i år. Den Oscar-vindende “Pan’s Labyrinth”-instruktør Guillermo del Toro har nemlig i samarbejde med Mark Gustafson instrueret en stop-motion-version af fortællingen.

Læs også

Du kan se traileren til Guillermo del Toros “Pinocchio” lige her.

Robert Zemeckis har i samarbejde med Chris Weitz (“Rogue One: A Star Wars Story”) skrevet “Pinocchio”, der får eksklusiv premiere på Disney+ den 8. september i år.

Ads by MGDK