Filmz

Begyndelsen på afslutningen: Første trailer til den sidste “Peaky Blinders”-sæson er landet

peaky blinders sæson 6 trailer / filmz.dk

Lige nu læser andre

“Peaky Blinders” er inden længe tilbage, og den første trailer til BBC-seriens sidste sæson lover ikke ligefrem liv og glade dage hos Birmingham-banden.

Steven Knights fortælling om den engelske gangsterbande, Peaky Blinders, er snart ved vejs ende. Sådan da. For selvom Sæson 6 er den sidste i rækken, er det ikke det afsluttende kapitel i fortællingen om Tommy ‘Fucking’ Shelby, hans gangsterfamilie og det politiske magtspil i starten af 1900-tallets England. En film, der erstatter den syvende sæson i serien, er nemlig under udvikling, og efter den kan vi forhåbentlig se frem til endnu flere serier i det populære serieunivers, hvis Knights forhåbninger da går i opfyldelse.

Indtil da kan vi glæde os over ikke at skulle vente meget længere, før vi ser, hvordan det går Tommy, Arthur og resten af Shelby-klanen, efter den ikke så optimale afslutning på Sæson 5. Med fascisternes fremmarch og en frygtelig fjende i kontrol, er det spændende at se, hvordan (og hvorvidt) Tommy kan få vendt situationen til sin fordel.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Cillian Murphy er selvfølgelig tilbage i rollen som Tommy, og det samme er Paul Anderson (Arthur), Sophie Rundle (Ada), Finn Cole (Michael Gray), Anya Taylor-Joy (Gina Gray) samt den geniale Tom Hardy (Alfie Solomons).

Læs også

Læs også: “Officielt: Christopher Nolans atombombefilm har fået premieredato og hovedrolle”

Den uerstattelige Helen McCrory, der spillede den centrale rolle som Tommys tante, Polly Gray, døde på tragisk vis af brystkraft i 2021. Det er uklart, hvorvidt vi Sæson 6 bliver karakterens svanesang, eller om vi allerede har set det sidste til Polly.

Der er endnu ikke løftet sløret for premieredatoen på “Peaky Blinders” Sæson 6.

Ads by MGDK