Filmz

“Prey”: Intens første trailer tager “Predator”-franchisen tilbage til 1700-tallets Amerika

prey trailer / filmz.dk

Lige nu læser andre

En amerikansk comanche-stamme bliver målet for en Predators jagt i den første trailer til “Prey”.

“10 Cloverfield Lane”-instruktør Dan Trachtenberg giver os inden længe et spændende take på “Predator”-filmene, der giver franchisen en veltrængt makeover.

I “Prey” skruer vi nemlig tiden 300 år tilbage, og maskingeværer og pistoler er nu skiftet ud med økser, buer og pile. Vi følger Naru – spillet af Amber Midthunder –, en dygtig kvindelig kriger fra en comanche-stamme, der må beskytte sit folk, da de bliver angrebet af en teknisk overlegen og krigerisk udenjordisk Predator.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

“Predator”-filmen er den første spillefilm for forfatter Patrick Aison, der indtil nu blot har skrevet episoder på serier som Prime Videos “Jack Ryan” og “Kingdom”.

Læs også

Læs også: “Ny ‘Alien’-film under udvikling med ‘Don’t Breathe’-instruktør Fede Álvarez bag roret”

“Prey” skaber historie, idet den som den første film nogensinde vil tilbyde seeren muligheden for enten at se den på engelsk eller på comanche allerede fra premieren. Filmen er en Hulu-exclusive, og udkommer altså direkte på den amerikanske streamingtjeneste den 5. august, mens vi får den på Disney+ herhjemme den samme dato.

Ads by MGDK