Filmz

Se den intense åbningsscene til Ridley Scotts ridderstorfilm “The Last Duel”

the last duel klip / filmz.dk

Lige nu læser andre

Der er ikke længe til, at vi kan se Ridley Scotts næste storfilm “The Last Duel”, men allerede nu kan vi få en kort forsmag på filmens intense åbning.

Matt Damons Jean de Carrouges står over for Adam Drivers Jacques Le Gris i den virkelige fortælling om en skæbnesvanger duel i 1300-tallets Frankrig. De Carouges’ kone, Marguerite (Jodie Comer), har anklaget Le Gris for voldtægt, og for at finde sandheden må de to riddere lægge deres skæbner i guds hænder og duellere til døden.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

“The Last Duel” er skrevet af Damon i samarbejde med Ben Affleck, der også har en rolle foran kameraet, samt Nicole Holfcener (“Can You Ever Forgive Me?”). Affleck og Damon begyndte deres succesfulde forfatterkarrierer sammen, da de modtog Oscar-statuetten for bedste manuskript for den fantastiske “Good Will Hunting”.

Læs også: “Første trailer til Ridley Scotts ‘House of Gucci’ byder på familiedrama, intriger og lejemord”

Læs også

Instruktør Ridley Scott er ikke ubekendt med storslåede dueller og sværdkampe. Han har tidligere stået bag kameraet på den episke storfilm “Gladiator”, der vandt 5 Oscars og blev nomineret til 12. Det vil være utroligt, hvis hans nye film kommer til at opnå samme succes, men man kan håbe.

“The Last Duel” får dansk premiere den 14. oktober.

Ads by MGDK