Filmz

Slip hånden løs: Den officielle trailer til gyseren “Talk to me” er ude nu

Talk to Me / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Instruktør-debutanterne Danny og Michael Philippou introducerer verden til deres perspektiv på gysergenren med “Talk to Me”.

Det okkulte har altid været spændende – også i en moderne tid, hvor creepypastas og falske videoer om kidnapninger og rumvæsener, bliver vores opmærksomhed draget af, hvad vi ikke kan forklare, og hvad der skræmmer os. Samme nuancerede fornemmelser er udgangspunktet for A24’s kommende gyserfilm, “Talk to Me”. Filmen følger en gruppe unge, der påkalder overnaturlige ånder som en del af en trend på sociale medier. Kontakten til ånderne sker via en balsameret hånd. Problemet er, at grænserne for kontakten skubbes, og konsekvenserne er dystre og skadelige for de unge involveret.

Brødrene Philippou forsøger at lave noget nyt med en klassisk gysertrope i deres første film. Oprindeligt startede brødrene med at lave parodier, sketchen og vlogs på Youtube, men de tager nu kampen op med et andet medie. Skuespillisten inkluderer Sophia Wilde (“Eden”), Joe Bird (“Treasure”), Alexandra Jensen (“Beat”) og Miranda Otto (“Lord of the Rings: Return of the King”).

 

Klik for at vise eksternt indhold fra youtu.be,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

 

Læs også

“Talk to Me” har været udgivet i Australien i slutningen af sidste år, men det er først i 2023, at resten af verden får lov til at se den. 3. august 2023 lander den i danske biografer.

Ads by MGDK