Filmz

Storslået “Obi-Wan Kenobi”-trailer teaser et fantastisk intergalaktisk eventyr med Ewan McGregors “Star Wars”-ikon

obi wan kenobi trailer / filmz.dk

Lige nu læser andre

Efter 17 lange år er Ewan McGregor tilbage som Jedi-mesteren Obi-Wan Kenobi.

“Star Wars”-franchisen er under konstant udvikling. George Lucas’ elskede univers tæller indtil videre ni film i “Skywalker”-sagaen samt to spinoff-film, et væld af animationsserier og ikke mindst de to live-action-serier, “The Mandalorian” og “The Book of Boba Fett”.

Nu har vi endelig fået vores første blik på den næste serie i galaksen langt, langt borte, “Obi-Wan Kenobi”.

Historien finder sted 10 år efter hændelserne i “Revenge of the Sith”, hvor Obi-Wans bedste ven og Padawan, Anakin Skywalker, lod sig forføre af den mørke side af Kraften og sluttede sig til Darth Sidious under sin nye titel, Darth Vader.

Læs også: “John Williams vender tilbage til ‘Star Wars’: Skal komponere ‘Obi-Wan Kenobi’-kendingsmelodi”

Læs også

Traileren viser os Kenobi i skjul på Tatooine, den samme planet, hvor vi først mødte karakteren tilbage i “A New Hope”, men tager også helten på eventyr i en nærmest “Blade Runner”-lignende by. Den seks episoder lange miniserie giver også live-action-debut til the Inquisitors, en gruppe Kraft-sensitive Jedi-jægere under Darth Sidious’ kommando, som indtil nu kun har vist sig i animationsserierne.

Den fantastiske trailer slutter af med et umiskendeligt åndedræt og efterlader os blot med en tørst efter endelig at opleve Hayden Christensens comeback som Darth Vader.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Joel Edgerton er tilbage i franchisen som Anakins stedbror, Owen Lars, hvis kone, Beru, endnu engang spilles af Bonnie Piesse. Rupert Friend (“At Eternity’s Gate”) spiller the Grand Inquisitor, mens Sung Kang (“Fast & Furious”-franchisen) spiller Inquisitoren Den Femte Bror. Moses Ingram (“The Tragedy of Macbeth”) spiller Inquisitoren Den Tredje Søster, der på usædvanligvis også har et rigtigt navn, nemlig Reva.

Deborah Chow (“The Mandalorian” & “Jessica Jones”) er instruktøren bag samtlige episoder, der alle er skrevet af Joby Harold (“Army of the Dead”).

Læs også

“Obi-Wan Kenobi” får premiere den 25. maj på Disney+.

Ads by MGDK