Filmz

“The Toxic Avenger”-reboot: Første trailer lover campy 80’er-trip med makabert twist

the toxic avenger billede / filmz.dk

Lige nu læser andre

Der overlades ikke meget til fantasien i den første syrede trailer til rebootet af kultfilmen “The Toxic Avenger”.

Knap 40 år efter B-filmselskabet Tromas kultklassiker om en pedel med en monstrøs vendetta fik premiere, får vi en genfortolkning i A-filmsformat med “Game of Thrones”-, “The Lord of the Rings”- og “Footloose”-ikoner i front.

Her spiller Peter Dinklage den dødeligt syge pedel Winston Gooze, hvis grådige arbejdsgiver Bob Garbinger – spillet af Kevin Bacon – ikke vil betale for behandlingen. I et forsøg på at tage sin skæbne i egen hånd røver Gooze sin arbejdsplads, men falder ned i et syrebad, der muterer ham til et deformt monster. Hans nyerhvervede evner vil han bruge til gøre godt og få hævn over dem, der forurettede ham.

Læs også: “Elijah Wood emmer af Danny DeVitos Penguin i de nyeste billeder til ‘The Toxic Avenger’-reboot”

I traileren ser vi kun kort vores muterede hovedperson, der på makaber vis redder en diner i et sandt blodbad til både frygt og fryd for de tilfangetagne gæster. Hverken Garbinger eller hans creepy bror Franz Garbinger, der spilles af Elijah Wood, er at finde i traileren.

Læs også

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

“I Don’t Feel at Home in This World Anymore”-instruktør Macon Blair har både skrevet og instrueret rebootet, der altså er baseret på Michael Hertz og Lloyd Kaufmans original fra 1984.

“The Toxic Avenger” har endnu ingen premieredato.

Ads by MGDK