Filmz

Travis Fimmel er pusher og stedfar i ny trailer til Netflix-serien “Boy Swallows Universe”

boy swallows universe trailer / filmz.dk

Lige nu læser andre

En coming-of-age-historie udspiller sig i Australiens benhårde kriminelle verden i “Boy Swallows Universe”.

Den første trailer til den kommende Netflix-miniserie skildrer den unge Eli Bells opvækst med alle de dertilhørende familieproblemer. Hans far er alkoholiker, hans mor er ved at komme sig oven på sit stofmisbrug, hans stedfar er heroinpusher, hans bror er stum og hans babysitter er kriminel. Livet er ikke nemt for den unge Eli, men det stopper ham ikke fra at følge sit hjerte for at forstå, hvad det vil sige at være en god mand.

Klik for at vise eksternt indhold fra youtube,
– Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

Blandt det australske casts mest velkendte navne finder vi “Vikings”-stjernen Travis Fimmel, “The Vampire Diaries”-skuespiller Phoebe Tonkin og Sophie Wilde, der tidligere i år fik sit gennembrud i den fænomenale horrorfilm “Talk to Me”. Det unge talent Felix Cameron kan ses i rollen som Eli.

Læs også: “A24 annoncerer opfølger til horrorhit ‘Talk to Me'”

Læs også

John Collee, der har stået bag manuskripter til film som “Master and Commander” og “Happy Feet”, har skabt “Boy Swallows Universe”, der er baseret på Trent Daltons bestseller af samme titel. “Warrior”-stjernen Joel Edgerton er executive producer.

Miniserien består af otte episoder, der får premiere den 11. januar

Ads by MGDK