Filmz

Vanessa Kirby og Sydney Sweeney slutter sig til Ron Howard-thrilleren “Eden”

vanessa kirby sydney sweeney eden / filmz.dk

Lige nu læser andre

Vanessa Kirby og Sydney Sweeney er de to nyeste navne på rollelisten til “A Beautiful Mind”-instruktør Ron Howards næste film.

Med navne som Jude Law, Ana de Armas og Daniel Brühl kunne Howard allerede prale af et iøjnefaldende cast, som altså nu blot er blevet endnu imponerende efter tilføjelsen af to af øjeblikkets mest eftertragtede Hollywood-navne.

Sweeney, der fik sit gennembrud gennem Sam Levinsons sex- og drug-fyldte high school-serie “Euphoria”, og Kirby, der inden længe kan ses over for Joaquin Phoenix i Ridley Scotts “Napoleon”, erstatter nemlig Alicia Vikander og Daisy Edgar-Jones i instruktørens overlevelsesthriller “Eden”. Det rapporterer Deadline.

Læs også: “Joaquin Phoenix dominerer sit franske imperium i ny ‘Napoleon’-trailer”

Filmen, der indtil for nylig gik under titlen “Origin of Species”, er baseret på et virkeligt uløst mysterium, som udspillede sig på en fjern ø i Galapagos, og vil dykke ned i, hvor langt man vil gå i jagten på lykke.

Læs også

“Eden” er skrevet af Howard i samarbejde med “Tetris”-forfatter Noah Pink. Den legendariske komponist Hans Zimmer står for filmens soundtrack.

Der er endnu ingen premieredato på “Eden”. Dog ved vi, at filmen begynder optagelserne i slutningen af november.

Ads by MGDK