Filmz

Vild “Infinity War”-teori: “Avengers 4” foregår i to universer

Ant-Man and the wasp avengers 4 / Filmz.dk

Lige nu læser andre

Efter den overraskende slutning på “Infinity War” så spekuleres der nu blandt Marvel-fans i plottet til “Avengers 4”.

“Avengers 4” bliver ikke, som du tror. Det siger manuskript-forfatter Christopher Markus.

Den udfordring tager en ny fan-teori op, der twister slutningen af “Infinity War” – som du naturligvis bør se, inden du læser videre.

I “Infinity War” nævnes det, at [i]infinity stones[/i] blev skabt under Big Bang – universets skabelse.

Nu spekuleres det i, at de tilsyneladende døde Marvel-helte; Spider-Man, Black Panther, Doctor Strange, Scarlet Witch, Winter Soldier, Nick Fury og de fleste Guardians, der til slut forsvandt som støv, slet ikke er døde.

Læs også

I stedet skabte Thanos til slut med sit kraftfulde [i]gauntlet[/i]-knips et nyt Big Bang – og dermed et alternativt, parallelt univers.

Derfor kommer “Avengers 4” til at handle om, at de originale Avengers-helte – Iron Man, Captain America, Hulk, Thor, Black Widow og Hawkeye – skal finde de andre helte i et andet univers.

Her bliver “Ant-Man and the Wasp” central. I den nye trailer nævnes det såkaldte Quantum Realm, hvilket kan blive vejen til det andet univers koblet med Tony Starks B.A.R.F..teknologi – derfor var det vigtigt for Doctor Strange – som har set fremtiden – at Tony Stark overlevede “Infinity War”.

Du kan læse den fulde, vilde, sandsynligvis forkerte, men ret underholdende teori lige her.

“Avengers 4” får premiere d. 2. maj.

Læs også

Ads by MGDK