Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 44

Bedste film med den danske titel "Dobbeltspil"?

  • Double Jeopardy (1996)
    61%
  • Reindeer Games (2000)
    16%
  • Backstabbing for Beginners (2018)
    7%
  • Sleuth (2007)
    7%
  • Sleuth (1972)
    5%
  • Masquerade (1988)
    5%
  • Nightkill (1980)
    0%

En frygtelig kvinde

Originaltitel: En frygtelig kvinde
Instruktion: Christian Tafdrup
Medvirkende: Amanda Collin, Anders Juul, Rasmus Hammerich, Nicolai Jandorf Klok, Carla Mickelborg
Produktionsår: 2017
Længde: 86 min.
Land: Danmark
Sprog: Dansk
Genre:
Komedie, Drama
Links: IMDb
Censur: 7 år
I biografen: 25/12-2017
Bio-distributør: Nordisk Film

Dato: 20. December 2017   Af: Morten Vejlgaard Just (Morten Vejlgaard Just) - Skriv din mening i forummet

Mænd er fra Mars, kvinder er onde

Kære Christian. Jeg kan forstå, at du har haft en kæreste, der ikke var sød ved dig. Hun kunne ikke lide at give blowjobs, og hun tvang dig til at sælge din cd med Erann DD. For 10 kroner! Forholdet gik fra kinky sex til kålwraps og skænderi. Nu er det slut. Det er synd for dig, Christian.


Foto: Nordisk Film


For dit alter ego i "En frygtelig kvinde" er godt nok en sølle stakkel af et offer. Det begynder ellers så godt for dig. Øl, bold og burger med gutterne, der kommer over til mandeaften, hvor du bliver introduceret til Marie. Hun er til en start en ægte manic pixie dream girl. En urealistisk drengefantasi. Kommer forbi i stockings og høje hæle, inden hun knepper hjernen ud på dig efter en pizza på gulvet. Men derfra blev dit liv til et mareridt. Potteplanter, museumstur og glutenfrie lasagneplader. Du har det hårdt.

Måske du burde have drukket en øl med Nikolaj Arcel, inden du konkluderede, at alle kvinder er frygtelige hekse, der erstatter din "The Big Lebowski"-plakat i stuen med abstrakt kunst. Arcel lavede også en selvbiografisk parforholdsfilm tilbage i 2010 med titlen "Sandheden om mænd". Manden var også der ved at blive kvalt i det pæne parforhold. Men det var ikke kvindens skyld. Nikolaj Arcel har og havde nemlig stor selvindsigt og -ironi. Det har du ikke. Han kunne pege på egne fejl. Det kan du ikke.


Foto: Nordisk Film


For i "En frygtelig kvinde" er det hele hendes fejl. Du gjorde intet galt - kvinden er en heks, selv om du kun siger det sådan lidt for sjov. Jeg synes nu, at hun har en pointe, når hun skælder dig ud for at være for usikker. Hvorfor går det dig sådan på, at hun pynter med planter i jeres fælles lejlighed? Hjemme hos os er der fint plads til både potteplanter og playstation. Vi taler sammen og går begge på kompromis. Du skulle prøve det.

Du begyndte ellers så sikkert med "Forældre", hvor du ikke havde problemer med det abstrakte. Der flyttede sønnen hjemmefra - nu bor han sammen med kæresten. Du er mere klog på forældre end parforhold. For det virker, som om en kærestes funktion for dig er en mund, der sutter pik. Du snakker jo med gutterne i badet efter bold, så hvorfor snakke med hende? Måske burde du forsøge at finde en kvinde, der deler dine interesser. For du gider jo ikke museum. Der keder du dig. Er det hendes skyld?


Foto: Nordisk Film


Vurdering: En frygtelig kvinde

"En frygtelig kvinde" bliver ikke mindre frygtelig af, at du lader din kvinde kigge ind i kameraet til klassiske strygere. Det forvandler den ikke til "Antichrist", der netop ikke reducerede hende til heks - han havde også et ansvar! I stedet må du stå ved, at du har lavet en kvindefjendsk lortefilm. Og det er synd for dig, Christian.



Din vurdering:

Samlet brugervurdering:

Der skal minimum være 5 brugerstemmer før resultatet bliver vist.