Lige nu læser andre
På The Digital Bits’ rumormill kan man nu læse, at 20th Century Fox planlægger at udgive den ene sæson af “The Lone Gunmen” på DVD.
“The Lone Gunmen” er en spin-off serie fra den populære “X-Files” serie, der handler om de tre paranoide nørder Byers, Frohike og Langly, som har deres egen konspirationsteori-avis – The Lone Gunmen. I “X-Files” hjalp de altid Mulder med hacking og teknisk assistance.
Serien blev annulleret efter første sæson, hvor sæson-afslutningen var en cliffhanger, der så aldrig kom en fortsættelse på, før i et “X-Files” afsnit dedikeret til “The Lone Gunmen”. Selvom årsagen til, at serien blev annulleret aldrig blev offentliggjort, er den generelle opfattelse, at det er fordi pilot-afsnittet handlede om en konspirations-teori om at regeringen ville lade fly styrte ind i World Trade Center, og vinde opbakning på den baggrund… Sæson 1 blev lavet før 11. september 2001, men sæson 2 skulle være påbegyndt derefter.
“The Lone Gunmen” skulle ankomme tidligt i 2005.