Filmz

Har tv-serien “24 timer” hjulpet Barack Obama?

Har tv-serien “24 timer” hjulpet Barack Obama?

Lige nu læser andre

USA’s næste præsident kan meget vel blive Barack Obama, der pt. fører over den republikanske kandidat, John McCain. I så fald vil det være første gang, at USA får en afro-amerikansk præsident. En anden – mere fiktiv – afro-amerikansk præsident mener, at han muligvis har været med til at bane vejen for Obama.

Skuespilleren Dennis Haysbert, der spillede Præsident Palmer i tv-serien “24 timer”, siger: [i]”Jeg tror, at mit portræt af David Palmer kan have hjulpet med at åbne amerikanernes øjne… og vise muligheden for, at der kan være en afro-amerikansk præsident, en kvindelig præsident, enhver slags præsident, der sætter folket i første række.”[/i]

Haysbert, der siden sin tid som tv-præsident har spillet med i action-serien “The Unit”, fortæller også, at folk stadig stopper ham på gaden og siger, at han skal stille op til præsidentvalget, og at de vil stemme på ham.

Læs også

Læs også

Ads by MGDK