Nicolai H
Der har været store navne bag masken – men endnu større navne der ikke slap gennem nåleøjet.
Spider-Man har skiftet ansigt flere gange, siden superhelten for alvor indtog Hollywood. Tobey Maguire fik først nettet til at flyve under Sam Raimi, Andrew Garfield overtog rollen efter Sonys første genstart, og Tom Holland har siden gjort Peter Parker til en central del af Marvels filmunivers.
Historien kunne dog have set markant anderledes ud.
Flere af Hollywoods største navne har gennem årene været i spil til rollen, og listen tæller både kommende superstjerner og to skuespillere, der senere kunne kalde sig Oscar-vindere.
Særligt ét navn giver anledning til et fascinerende alternativt superhelteunivers: Heath Ledger kunne have spillet Spider-Man, flere år før han leverede sin Oscar-vindende præstation som Jokeren.
Jake Gyllenhaal kunne have erstattet Tobey Maguire
Jake Gyllenhaal fik til sidst sin plads i Spider-Mans univers som Mysterio i Spider-Man: Far From Home.
Muligheden for at hoppe i dragten var dog opstået mange år tidligere.
Tobey Maguire havde problemer med ryggen efter arbejdet på Seabiscuit, mens Sony forberedte Spider-Man 2. Studiet undersøgte derfor mulighederne for at finde en potentiel afløser, og Gyllenhaal var blandt de navne, der blev overvejet.
Gyllenhaal, som på daværende tidspunkt dannede par med Kirsten Dunst, kommenterede selv historien.
“Jeg hørte det samme. Sandheden er, at i sidste ende er Maguire Spider-Man,” sagde han.
Maguire vendte tilbage og fortsatte gennem både Spider-Man 2 og Spider-Man 3.
Gyllenhaal måtte vente indtil 2019 på sin tur i universet – og endte ironisk nok på den modsatte side af Spider-Man.
James Franco gik efter hovedrollen
James Franco er uløseligt forbundet med Sam Raimis trilogi som Harry Osborn, Peter Parkers bedste ven og senere modstander.
Harry var dog ikke den rolle, Franco oprindeligt gik efter.
Han gik til audition som Peter Parker.
Tobey Maguire vandt hovedrollen, mens Franco i stedet blev placeret som Harry. Rollen voksede gennem trilogien og førte til sidst figuren ind i konflikten med sin gamle ven i Spider-Man 3.
Franco var senere ganske kontant omkring Sonys beslutning om at droppe Raimis serie og begynde forfra med Marc Webb og Andrew Garfield.
Ifølge Franco skete genstarten, før der overhovedet havde været tid til “at begrave liget”.
Samarbejdet med Raimi fortsatte dog senere med Oz the Great and Powerful.
Heath Ledger sagde selv nej
Heath Ledger repræsenterer måske listens største “hvad nu hvis?”.
Sony havde ifølge Ledgers agent, Steve Alexander, skuespilleren højt på ønskelisten, da Sam Raimis første Spider-Man blev forberedt.
Ledger behøvede altså ikke først at tabe rollen til Maguire.
Han ønskede simpelthen ikke selv at tage den.
Dokumentaren I Am Heath Ledger beskrev, hvordan skuespilleren følte sig overvældet af sin hurtigt voksende berømmelse efter A Knight’s Tale. Rollen som Spider-Man gav samtidig ikke tilstrækkelig mening for ham, og han ønskede ikke at tage en mulighed fra en anden skuespiller, der drømte om den.
Ledger valgte i stedet projekter som Monster’s Ball og The Four Feathers.
Beslutningen fik senere en bemærkelsesværdig konsekvens for superheltehistorien.
Seks år efter Spider-Man spillede Ledger Jokeren i Christopher Nolans The Dark Knight. Præstationen indbragte ham posthumt en Oscar for bedste mandlige birolle.
Hollywood fik dermed aldrig Ledger som Spider-Man, men tegneseriefilm fik til gengæld en af genrens mest berømte skurkepræstationer.
Tom Cruise var på tale til en meget mærkelig Spider-Man
Længe før Sam Raimi kom til, forsøgte Cannon Films at få Spider-Man på lærredet.
Planerne fra midten af 1980’erne lignede dog meget lidt den superheltefilm, publikum senere fik.
Spider-Man: The Movie skulle angiveligt instrueres af Tobe Hooper, manden bag The Texas Chain Saw Massacre. Studiets ledelse havde ifølge historien misforstået figuren og opfattede Spider-Man som noget tættere på en gyserfigur i stil med The Wolf Man.
Peter Parker skulle derfor forvandles til en tragisk menneske-edderkop-hybrid i en film med tydelige body horror-elementer.
Hoopers foretrukne Peter Parker var en ung Tom Cruise.
Stan Lee var mildest talt ikke begejstret for manuskriptets behandling af hans figur og greb ind, fordi historien efter hans vurdering svigtede tegneseriernes Spider-Man.
Projektet blev aldrig realiseret.
Cruise fandt kort efter sin egen vej til toppen af Hollywood, mens Spider-Man slap for sin planlagte tur gennem 1980’ernes body horror-maskine.
Leonardo DiCaprio kunne have været James Camerons Spider-Man
James Cameron gjorde et nyt forsøg i 1990’erne.
Instruktøren arbejdede omkring 1993 på sin egen version af Spider-Man, og hans tilgang lå langt fra den familievenlige Marvel-formel, der senere kom til at dominere biograferne.
Cameron forestillede sig angiveligt en mørkere R-rated film med bandeord og seksuelt indhold.
Flere ideer fra hans manuskript minder interessant nok om elementer, der senere dukkede op hos Sam Raimi. Peter Parkers kræfter blev blandt andet brugt som metafor for puberteten, og Cameron arbejdede med ideen om organiske spindelvæv direkte fra Peters krop.
Raimis film benyttede senere netop organiske spindelvæv i stedet for de mekaniske web-shooters fra tegneserierne.
Cameron havde samtidig en ganske bestemt ung skuespiller i tankerne til Peter Parker: Leonardo DiCaprio.
Projektet ville dermed have samlet Cameron og DiCaprio flere år før Titanic.
Arnold Schwarzenegger blev desuden nævnt i forbindelse med skurkeroller, hvilket kunne have gjort Camerons Spider-Man-film til en ganske anden størrelse end den version, Raimi senere leverede.
Problemer hos studiet og en omfattende juridisk strid om rettighederne satte til sidst en stopper for projektet.
Cameron gik videre til Titanic med DiCaprio, mens Schwarzenegger i stedet fandt vej til DC-universet som Mr. Freeze i Batman & Robin.
Spider-Man måtte vente.
To Oscar-vindere gemmer sig blandt de tabte Spider-Men
Leonardo DiCaprio vandt senere en Oscar for The Revenant, mens Heath Ledger posthumt modtog sin statuette for The Dark Knight.
Tobey Maguire, Andrew Garfield og Tom Holland blev i stedet de tre skuespillere, der kom til at definere Spider-Man på film gennem hver deres generation.
Listen over alternativer viser samtidig, hvor tilfældig Hollywood-historien nogle gange kan være.
Gyllenhaal blev Spider-Man-skurk, Franco blev Peter Parkers ven og fjende, Cruise blev actionstjerne uden superheltekostume, og DiCaprio endte på Titanic sammen med Cameron.
Ledger kom også ind i tegneseriefilmenes verden til sidst.
Bare med et lilla jakkesæt, grønligt hår og et arret smil i stedet for den rød-blå dragt.
