Den 27. januar markerede 70-året for lukningen af koncentrationslejren Auschwitz og dermed også afslutningen på et af de mørkeste kapitler i nyere historie. Her er de fem film, der bedst på uforglemmelig vis skildrer rædslerne ved nazisternes Holocaust – udryddelsen af jøderne.

5. “Nat og tåge”

Alain Resnais’ “Nat og tåge” er med rette blevet kaldt for en anti-dokumentarfilm. Den 30 minutter lange kortfilm fra 1955 forsøger ikke at afdække og forklare, hvordan de forfærdelige begivenheder under 2. verdenskrig kunne finde sted. I stedet filosoferer den over menneskets natur og vores uhyggelige tendens til at udøve vold mod vores egen art. “Nat og tåge” blander på fornem vis tyskernes egne optagelser fra koncentrationslejrene med magisk billedpoesi og koncentrationslejrfangen og digteren Jean Cayrols smukke speakertekst. En film, som alle de andre værker på denne liste står i evig gæld til.

4. “Forfalskerne”

I den glimrende østrigske Oscar-nominerede “Forfalskerne” står hovedpersonen Sorowitsch over for et gigantisk dilemma: Skal han blive ved med at forfalske britiske pengesedler og derved hjælpe nazisterne til at vinde krigen, eller skal han nægte og ende sin dage i koncentrationslejrrens berygtede brusebad? Det dilemma rider Sorowisch og hans medfanger som en mare gennem hele filmen, mens de kæmper en umulig kamp mod at holde sulten, sygdommene og geværkuglerne for døren. Det er ikke nemt at fortælle noget nyt om Holocaust, men instruktøren Stefan Ruzowitzky formår at kaste lys over et kapitel, de færreste af os kendte til.

3. “Livet er smukt”

Det burde egentlig ikke kunne lade sig gøre, men Roberto Benignis “Livet er smukt” er noget så sjældent som en opløftende film om Holocaust. Okay, opløftende er måske så meget sagt, men den italienske instruktør formår i hvert fald at bringe både humor og hjertevarme ind i sin fortælling om en far og sin søns dagligdag i en koncentrationslejr. Det er livsbekræftende at se, hvordan faderen – spillet af Roberto Benigni selv – gør alt for at få alle omverdens uhyrligheder til at fremstå som den rene leg for sit barn. En evig påmindelse om, at skønheden kan åbenbare sig selv i livets værste stunder.

2. ”Pianisten”

Få instruktører har haft Holocaust så tæt inde på livet som den polskfødte instruktør Roman Polanski. Begge hans forældre blev sendt i koncentrationslejr, da Polanski var blot seks år gammel, og hans mor endte sine dage i Auschwitz. Selv undslap instruktøren nazisternes kløer, da hans far smuglede ham ud af Krakows jødiske ghetto i 1940. Og netop den jødiske ghetto er også omdrejningspunktet i Roman Polanskis Holocaust-drama “Pianisten”, der har en uforglemmelig Adrian Brody i hovedrollen som udsultet pianist på konstant flugt. Det kan godt være, at det tog Polanski over 60 år at se fortidens spøgelser i øjnene, men det endelige resultat er et syn for guder.

1. ”Schindlers Liste”

Nazisternes systematiske udryddelse af jøderne under 2. verdenskrig pulserer stadig som et åbent sår i vores bevidsthed her 70 år efter krigens afslutning. Og få film har blotlagt det så fornemt og uforglemmeligt som Steven Spielbergs monumentale sorthvide mesterværk, “Schindlers Liste”. ”Jeg kunne have gjort så meget mere,” græder Liam Neesons titelkarakter, Oscar Schindler, i slutningen af filmen. Og som publikum sidder man med den samme følelse. For hvordan pokker kunne det komme så vidt? Hvorfor gjorde vi ikke mere for at stoppe det uhyrlige massemord? “Schindlers Liste” beviste, at Hollywoods guldæg kunne levere andet end fænomenal underholdning til masserne, og filmen indbragte fortjent Spielberg sin første Oscar i 1993.