Af: Michael Andersen | Udgivet: 2004-04-20

I anledningen af biografpremieren på Tim Burtons “Big Fish”, har filmz.dk anmeldt samtlige Tim Burton-film udgivet i Danmark.

Klik på titlerne for at læse anmeldelserne…
“Beetlejuice”

Da Adam og Barbara dør i en bilulykke, genopstår de som spøgelser i deres gamle hjem, som de ikke længere kan forlade. En ny familie flytter samtidigt ind i deres hus, og da de ikke selv formår at skræmme de nyankomne folk væk, hyrer de en professionel: Betelgeuse, som de håber kan hjælpe dem med at skræmme den nye familie bort. Men Betelgeuse viser sig at have sin helt egen særpræget dagsorden…
“Batman”

Om dagen er Bruce Wayne en kold, isoleret milliardær forretningsmand. Om natten er han den sorte ridder: Batman, som kæmper imod alskens forbrydere og skurke. Men da den sindssyge Joker pludselig dukker op, dukker der nogle gamle minder op fra Waynes ubehagelige barndom – minder, som i sidste ende vil være med til at afgøre alle Gothams indbyggeres skæbne.
“Edward Saksehånd”

Der var engang en borg højt oppe på en bakke, hvor der boede en opfinder, hvis største skabelse hed Edward.
Selv om Edward var uimodståeligt charmerende, var han ikke helt perfekt. Opfinderes død efterlod ham ufuldendt med skarpe blade af metal i stedet for hænder. Edward boede alene i mørket, indtil en dørsælgerske en dag tog ham med hjem til sin familie og lod ham bo der.
“Batman Vender Tilbage”

Batman er tilbage. Men denne gang er det ikke blot én skurk, som Batman/Bruce Wayne skal bekæmpe, men hele to af slagsen: Den afskyelige Pingvinen og den sensuelle og mysteriøse Catwoman.
“The Nightmare Before Christmas”

I Halloween-byen regerer den utilregnelige Græskarkonge, Jack Skellington. Men Jack er træt af den daglige trummerum og hans liv får helt ny mening, da han ved et tilfælde kommer til at åbne døren til Jule-landet. Jack bliver vild af begejstring og beslutter sig for at tage kontrollen over julen.
“Ed Wood”

Mød manden hvis film alle hader: Ed Wood, manden bag “klassikere” som “Plan 9 From Outer Space”, “Bride of the Monster” og “Glen or Glenda”. Tim Burtons film tager os på en ganske særlig rejse igennem mandens liv, hvor vi blandt andet støder på hans gode ven Bela Lugosi, adskillige arrige producenter og adskillige mænd med helt særlige tøjstile.
“Mars Attacks!”

I starten af det 21. århundrede erfarer man, at der er liv på planeten Mars. Adskillige rumskibe fra den røde planet ankommer til Jorden for tilsyneladende at tale fred med Jordens befolkning. Men marsmændene viser sig at være alt andet end godhjertede, intelligente rumvæsner…
“Sleepy Hollow”

Johnny Depp spiller Ichabod Crane, en excentrisk og ivrig politibetjent med en nytænkende indgangsvinkel til at opklare forbrydelser. Ichabods moderne efterforskningsmetoder bliver sat på prøve, da hans overordnede sender ham til den lille by Sleepy Hollow for at undersøge en række mord, angiveligt begået af en hovedløs rytter.
“Planet of the Apes”

Leo Davidson, bliver opslugt af en mystisk tidslomme og strander flere tusinde år ude i fremtiden på en planet, der på mange måder minder om Jorden – bortset fra, at her er det menneskeaber, der er civilisationens herskere, mens menneskene er deres slaver.
“Big Fish”

Bloom har altid haft et meget fantasiladet forhold til begivenhederne i sit eget liv, hvilket nærmest har gjort ham selv og hans oplevelser legendariske blandt venner og familie. Da hans søn Will bliver kaldt til hans sygeleje, forsøger han derfor at lære sin far og hans forhold til virkeligheden eller mangel på samme at kende, og dermed oprulles Edward Blooms liv i en række tilbageblik.

Gravatar

#1 Morbid 20 år siden

Fantastisk!

Nu har jeg godt med læsestof til resten af aftenen
You need chaos in your soul to give birth to a dancing star.
Gravatar

#2 filmz-ghjbjkk 20 år siden

Øøh, kommer de i fjerneren eller..?
Gravatar

#3 filmz-WSTE_M 20 år siden

Err... ville det ikke være på sin plads at skrive de større roller og årstalne for premiere på også ?
May the blessing of the Bomb Allmighty and the fellowship of the Holy Fallout,
descend on us all this day, and for evermore.
Gravatar

#4 PredatorX 20 år siden

#3

Det er der da også hvis du kigger efter?:-)

Svært at vælge en fave Tim Burton film, men Sleepy Hollow er nok nr.1 hos mig... måske...
thecleansing.net : you call we kill
Gravatar

#5 filmz-emajlo 20 år siden

Ej da,

Batman all the way
Gravatar

#6 filt 20 år siden

'Nightmare Before Christmas' er klart Burtons bedste.
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#7 kimand 20 år siden

Flot opsamling af Tim Burton film... men men men, hvor en anmeldelse af PEE-WEE blevet af????
Den er godt nok ikke stor kunst, men en Tim Burton film er den dog.

Personligt fortræker jeg BATMAN da jeg mener det er den mest gennemførte. Det samme er SLEPPY, og ligger tæt på BATMAN.

Jeg kan nok god bare lide superhelte.
Gravatar

#8 filmz-Crystalstar1200 20 år siden

God gennemgang får lyst til at se dem alle igen :)
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#9 filmz-vassago 20 år siden

#7: Tror det er fordi at den ikke er ude på Reg.2
"For me, the cinema is not a slice of life, but a piece of cake" - A. Hitchcock
Gravatar

#10 filmz-Juan 20 år siden

Cool at I har taget lidt fat i nogen af hans tidligere film. De er alt for unikke til at blive glemt.............

Skriv ny kommentar: