Filmz

Nye afsnit af “Red Dwarf” sætter kurs mod Jorden

Nye afsnit af “Red Dwarf” sætter kurs mod Jorden

Lige nu læser andre

Så bliver det snart atter tid til at stifte bekendtskab med den brogede besætning ombord på rumskibet Red Dwarf. Den berømte kultkomedieserie “Red Dwarf – Langt ude” vender nemlig tilbage til tv-skærmene i to specialafsnit 21 år efter, at serien først indtog sendefladen.

Den skøre sci-fi-serie er blevet genoplivet af den digitale kanal Dave til en todelt miniserie, der vil blive vist på engelsk tv i påskeweekenden, hvori man kan opleve rollebesætningen endelig vende tilbage til Jorden.

Den nye serie, der bærer titlen “Red Dwarf: Back to Earth”, er skrevet og instrueret af seriens medskaber Doug Naylor, og på rollelisten finder man alle de originale skuespillere, deriblandt Craig Charles og Chris Barrie.

Serien, som kørte i otte sæsoner på BBC fra 1988 til 1999, vandt en international Emmy og er blevet vist i mere end 25 lande.

Læs også

“Red Dwarf – Langt ude” udspiller sig tre millioner år ude i fremtiden og følger den dovne og sjuskede Dave Lister (Charles), besætningsmedlem på mineskibet Red Dwarf – og det sidste menneske i universet.

Under sine ugentlige forsøg på at komme tilbage til Jorden fik han selskab af en række finurlige personligheder – deriblandt det menneskelige hologram Arnold Rimmer, robottjeneren Kryten og den moderigtige Cat, et menneskelignende kattevæsen, der er en videreudvikling af skibets kat.

“Red Dwarf: Back to Earth” vil desuden blive fulgt op af en “No Holds Barred”-episode uden kulisser eller special effects. Påskeweekenden sluttes så af med “Red Dwarf: the Making of Back to Earth”, der går bagom optagelserne til de nye episoder.

Som den optimistiske og selvfede rumhelt Ace Rimmer ville udtrykke det: [i]”Smoke me a kipper boys, I’ll be back for Easter!”[/i]

Læs også

Ads by MGDK