Lige nu læser andre
Der kommer nu endnu et filmmagasin på dansk tv. Programmet har fået titlen “FILM2006”. For at se programmet skal du slå ind på den nye skandinaviske filmkanal Skandinavia i aften. Værten er Søren Høy, kendt fra DR2’s “Filmland”.
Programmet, der har en varighed på 60 minutter, vil tage pulsen på filmproduktionerne i Skandinavien, og i hvert program vil “FILM2006” anbefale en ny dvd-udgivelse. I de kommende programmer vil der blandt andet være reportager fra Haugesund Film Festival, Copenhagen Film Festival og Iceland International Film Festival.
Første program af “FILM2006” sendes i aften, onsdag, kl. 20:00 på Skandinavia.