Adam Sandler laver fire film eksklusivt for Netflix

Som vi skrev forleden, har Netflix planer om at indtage filmmarkedet med en fortsættelse til Ang Lees ”Tiger på spring, drage i skjul”. Men det er ikke kun bragende flot action og historisk drama verdens største streamingtjeneste vil udbyde.

Se også: “Netflix laver efterfølger til “Tiger på spring, drage i skjul”.

Netflix vil også satse stort på, at få deres mere end 50 millioner medlemmer til at le. De har nemlig netop hyret den amerikanske komiker Adam Sandler til at producere og spille hovedrollen i fire komedier, der bliver lanceret eksklusivt på streamingtjenesten.

Adam Sandlers film har indbragt mere end tre milliarder dollars på verdensplan og har gjort ham til en af verdens største filmstjerner. Han er en af de få skuespillere, hvis film konsekvent ligger blandt de mest sete blandt Netflix-medlemmer – fra USA til Brasilien og England.

Og derfor giver det også rigtig god mening at få det guldæg hjem i Netflix-folden, mener Ted Sarandos, der er Chief Content Officer hos Netflix.

”Folk elsker Adams film på Netflix, og de ser dem igen og igen. Han appellerer til seere i alle aldre, og alle har en favoritfilm og et yndlingscitat. Ikke kun i USA, men i hele verden,” siger han.

”Da de her interessante mennesker gav mig tilbuddet om at lave fire film for dem, sagde jeg øjeblikkeligt ja af en eneste grund … Netflix rimer på ’Wet Chicks’,” udtaler Sandler. ”Lad streamingen begynde!!!!”.

Som en del af aftalen vil Sandlers Happy Madison Production samarbejde tæt med Netflix i produktionen af de fire film, som bliver tilgængelige for medlemmer i de næsten 50 lande, Netflix opererer i.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 123456789 9 år siden

rip netflix
Gravatar

#2 raylewis 9 år siden

har aldrig set en film på netflix og kommer da ikke til det nu.
Gravatar

#3 Ambs 9 år siden

Det er godt nok mange år siden Adam medvirkede i en film, jeg synes der var værd at se.
Gravatar

#4 Hive 9 år siden

"Da de her interessante mennesker gav mig tilbuddet om at lave fire film for dem, sagde jeg øjeblikkeligt ja af en eneste grund … Netflix rimer på ’Wet Chicks’,"


Ja, den sætning rammer egentligt hans tåbelige humor ret godt... den slags film behøver jeg ikke se flere af.

Men var nu ret vild med Funny People, hvor han spillede en helt anden type end han ellers altid gør.
Gravatar

#5 Kimh87 9 år siden

Man kan kun ryste på hovedet af sådan en nyhed..


Gravatar

#6 Dafojk 9 år siden

Håbløst
Gravatar

#7 Kaversmed 9 år siden

Adam Sandler er nok den mindst interessante skuespiller, Netflix kunne have valgt at samarbejde med. Gaaaaab mand.
Ripley: These people are here to protect you. They're soldiers.
Newt: It won't make any difference...
Gravatar

#8 Business Monkey 9 år siden

Hvem? Ser? De film?

Skriv ny kommentar: