Alex Proyas’ scifi-kultfilm “Dark City” får måske en fortsættelse. Proyas udtaler, at han gerne ser der bliver sat penge i en eventuel opfølger på filmen fra 1998, der havde Kiefer Sutherland og Jennifer Connelly på rollelisten.

Gennem sin officielle side røber han: ”[Dark City] kunne dårligt betegnes som et hit på box office-listen, så hvis en fortsættelse skulle laves, er det usandsynligt at de ville give mig et kæmpebudget at arbejde med. Så det skal I ikke bekymre jer så meget om. Jeg er mere og mere interesseret i tanken om en fortsættelse, og hvem ved, måske efter at specialudgaven udkommer, og med alles støtte bag det, så… Men jeg har allerede sagt for meget.”

“Dark City” havde Rufus Sewell i hovedrollen som John Murdoch, der vågner op på et hotelværelse og erfarer at han har mistet sin hukommelse og at han er eftersøgt for en række brutale mord. Mens han forsøger at komme til bunds i sagen, opdager han at en hemmelig undergrundsbevægelse, kaldet ‘de fremmede’, står bag en gruopvækkende plan.

Der foreligger endnu ingen fastlagt dato for den nye lovede director’s cut dvd-udgave af filmen, men den forventes klar senere på året.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Patriarch 17 år siden

Sjovt - dette er en af mine absolut hadefilm. Det er faktisk sjældent jeg ser en film og synes den er super ringe (ofte fordi jeg er rimelig selektiv). Men denne film synes jeg bare var helt ufattelig dårlig. Jeg blev SÅ skuffet, da jeg havde hørt fra mange hvordan den bare var noget så fed.

Damn den skuffede.
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#12 lasse78 17 år siden

#11 har jeg nogensinde fortalt dig hvor fed den egentlg er??




....drille, drille hehe
http://lasseelkjaer.dk/
Gravatar

#13 filmz-Crystalstar1200 17 år siden

Hmmm jeg kan til nød acceptere et director's cut, men lige frem en 2'er vil virke forkert, så må han hellere bruge sine kreative evner på at skrive en ny historie.

BTW TV3 viste i nat "13th Flooor" som er lidt i samme skuffe men "Dark City" er nu stadig bedre.
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#14 Bohemian 17 år siden

Dark City er reigtig fed. Men ved ikke med en 2'er.
Free in serenity.

Skriv ny kommentar: