Af: Michael Andersen | Udgivet: 2006-09-30


”United 93″ – John Powell (Varèse Sarabande 6740)
Musikken til “United 93” – den følsomme historie om passagererne ombord på United Airlines Flight 93, som blev kapret den 11. september 2001 – er komponeret af John Powell. Da han er elev af Hans Zimmer, som ikke ligefrem er kendt for at være den mest tilbageholdne af alle filmkomponister, kunne man frygte, at Powell ville tage ved lære og overspille sin rolle på “United 93”. For som så mange amerikanske film med patriotisk materiale har vist, kan en tilgang med fejende melodier nemt være med til at trivialisere filmene og deres figurer, men musikken til “United 93” er heldigvis Zimmer frei for patriotiske virkemidler. Powells tilgang er derimod faktisk meget simpel, og står også i kontrast til årets to andre Powell-soundtracks, ”X-Men: The Last Stand” og ”Ice Age: The Meltdown”, som er lettilgængelige og underholdende bekendtskaber. “United 93” er instrueret af Paul Greengrass, som Powell også arbejdede sammen på “The Bourne Supremacy”. Scoret til den film var en vellykket forening af orkester og elektroniske samples, som også
var præget af en gennemgående brug af slagtøj. Denne forening forsætter i scoret til “United 93”, men på en meget mindre skala. De forskellige beats virker næsten som en evigt tilstedeværende række af hjerteslag, hvilket er meget effektivt i filmen, men når det hele er isoleret fra billederne, kan man godt savne noget variation. At kalde soundtracket for en fantastisk lytteoplevelse fra start til ende vil være upassende, men som musikken får arbejdet sig frem, begynder det så småt at ændre på sig. Ud af de tidlige ensformige musikalske omgivelser dukker nu en målbevidst stemning frem, som kulminerer i det fremragende nummer ”The End”. Den trykkende stemning brydes af cd’ens sidste nummer, som er en dedikation til passagerne, hvor komponistens egen søns stemme optræder og giver nummeret en stemning af tab og uskyldighed. Soundtracket til “United 93″ er bestemt ikke det mest lyttevenlige, men oplevelsen er til tider dragende, og så er det interessant at høre hvordan Powell viser nye og spændende sider at sit talent.

1. Prayers 6:03
2. Pull the Tapes 4:14
3. Take Off 3:07
4. 2nd Plane Crash 2:27
5. Making the Bomb 3:57
6. The Pilots 1:21
7. The Pentagon 1:43
8. Phone Calls 10:49
9. The End 5:50
10. Dedication 3:51
Total tid: 43:22
”Superman Returns” – John Ottman (Rhino R2 77654)
Med “X-Men 2”, “Fantastic Four” og nu “Superman Returns” er John Ottman efterhånden blevet den nye mand efter Danny Elfman, som Hollywood ringer til, når de skal bruge en omgang superheltemusik. Musikken til de to første opgaver bestod af nykomponeret musik fra Ottman, men til Supermans genkomst har man fornuftigt nok valgt at inkorporere flere af John Williams’ temaer fra den første “Superman – The Movie” fra 1978.

Det er ikke første gang Williams’ “Superman”-temaer er blevet adopteret til en Superman-film, men det er første gang opgaven kan kaldes vellykket. For faktisk led musikken i del II-IV under så trænge økonomiske begrænsninger, at det praktisk talt lød som om musikken blev fremført af et grønt skoleorkester. Men Ottman har derimod et kæmpe orkester og kor til rådighed, som er med til at give scoret, og ikke mindst det kendte hovedtema, en gigantisk lyd med ordentlig fylde.
Men hvis der er et problem med inkorporeringen af Williams’ temaer, er det, at Ottmans egen stil er så forskellig fra Williams’. Det er ikke nogen hemmelighed, at Ottman er fan af Jerry Goldsmith, og at Ottmans stil altid har lagt sig op af Goldsmiths, der er meget mere kontant og kantet i forhold til Williams’ svævende lyrisme, som gennemsyrer temaerne fra “Superman – The Movie”. Hvilket er tydeligst i et nummer som ”Rough Flight”, der i sig selv er spændende nok, men lyder som et skizofrent miks mellem Williams og Goldsmith samt tilsat et lån fra James Horner. Selvom “X-Men 2” og “Fantastic Four” var udmærkede scores, så virker Ottmans score til “Superman Returns” mindre anonymt og mere modent. Om det skyldes erfaringen fra de andre superheltefilm eller inspiration fra Williams’ stærke materiale, så er “Superman Returns” i hvert fald en spændende lytteoplevelse med kraft i, men stilmæssigt er det desværre også et uregelmæssigt eventyr.

1. Main Titles 3:49
2. Memories 3:07
3. Rough Flight 5:13
4. Little Secrets/Power of the Sun 2:49
5. Bank Job 2:21
6. How Could You Leave Us? 5:49
7. Tell Me Everything 3:13
8. You’re Not One of Them 2:22
9. Not Like the Train Set 5:12
10. So Long Superman 5:31
11. The People You Care For 3:27
12. I Wanted You to Know 2:56
13. Saving the World 3:12
14. In the Hands of Mortals 2:11
15. Reprise/Fly Away 4:15
Total tid: 55:27
Soundtrack-klassikeren: “Superman – The Movie” – John Williams (Rhino B000046PVN)
Her er noget fans af filmmusik sikkert kan nikke genkendende til: har man prøvet at teste evnerne hos de mindre filminteresserede venner ved at sætte en næsten hvilken som helst cd med John Williams på anlægget, har de med stor sandsynlighed sikkert ment, at det er fra “Star Wars”. Men selvom de tager fejl, er de alligevel ikke helt på afveje, i hvert fald ikke når vi taler om en af Williams’ mest berømte melodier. Temaet til “Superman” er faktisk bygget op som Star Wars-temaet, men trods de strukturelle sammenfald er udførelsen selvfølgelig anderledes, og “Superman”-temaet har også en større melodisk kraft.

Scoret til “Superman” har egentligt altid stået lidt i skyggen af John Williams’ egen succes med “Star Wars” og “Indiana Jones”-filmene, men det er lidt ærgerligt for foruden det fantastiske tema – som praktisk talt hujer ”SUPERMAN!” når fanfaren lyder og er et skoleeksempel på hvordan et tema skal personificere sit objekt –
har scoret også alt hvad man kan ønske sig: en række genkendelige temaer, som bl.a. tæller en af Williams’ bedste kærlighedstemaer; nogle fantastiske ærkeamerikanske numre for Clark Kents opvækst i Smallville; samt en række storslåede spændingsnumre.

Selvom scoret til “Superman – The Movie” var rettesnor for superheltemusik helt indtil Danny Elfman dukkede frem med sit score til “Batman” i 1989, var det først ved årtusindeskiftet, at det komplette soundtrack så dagens lys. Det var da Rhino udgav musikken i en deluxe udgave, som stadig er den definitive udgave af John Williams’ farverige og fornøjelige klassiker.

Disc 1
1. Prelude and Main Title March 5:27
2. The Planet Krypton 6:37
3. Destruction Of Krypton 7:51
4. Star Ship Escapes 2:21
5. The Trip To Earth 2:27
6. Growing Up 2:32
7. Death Of Jonathan Kent 3:24
8. Leaving Home 4:49
9. The Fortress Of Solitude 9:14
10. Welcome To Metropolis 2:09
11. Lex Luthor’s Lair 4:46
12. The Big Rescue 5:55
13. Super Crime Fighter 3:14
14. Super Rescues 2:10
15. Luthor’s Luau 2:44
16. The Planet Krypton (Alternate) 4:22
17. Main Title March (Alternate) 4:37
Total tid: 75:18

Disc 2
1. Superman March 3:45
2. The March Of The Villains 3:33
3. The Terras 1:32
4. The Flying Sequence 8:10
5. Lois And Clark 0:47
6. Crime Of The Century 3:23
7. Sonic Greeting 02:18
8. Misguided Missiles and Kryptonite 3:23
9. Chasing Rockets 4:55
10. Superfeats 4:52
11. Super Dam and Finding Lois 5:11
12. Turning Back The World 2:04
13. Finale and End Title March 5:28
14. Love Theme From Superman 4:59
15. Can You Read My Mind (Alternate) 2:53
16. The Flying Sequence/Can You Read My Mind 8:07
17. Can You Read My Mind (Alternate; Instrumental) 2:52
18. Theme From Superman (Concert Version) 4:24
Total tid: 73:38
[h2]Filmzcore[/h2]
Tv-folket har netop fået to helt nye temaer skrevet til den lille kasse af to store filmkomponister:
NBC Sunday Night Football
af The Artist Formerly Known as John Towner.
CBS Evening News
af ham fra “Star Trek: The Wrath of Khan”.
Læs tidligere Soundtracks.

Gravatar

#1 filmz-gofferoffer 17 år siden

Det lyder godt med United 93 soundtracket. Måske skulle man investere i det på et tidspunkt, når pengepungen ellers tillader det.
Men at some time are masters of their fates: The fault, dear Brutus, is not in our stars, but in ourselves, that we are the underlings.
Gravatar

#2 Patriarch 17 år siden

Synes Ottmans score var ganske, ganske hæderligt - faktisk mere end hædeligt.

Har stadig ikke fået set United 93 - det er SÅ langt ude. Men den røj sku hurtigt af plakaten i Odense :(
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#3 filmz-Sebbe 17 år siden

jeg kan ikke forstå en ting om superman, han tager hans Briller af og så kan ingen kende ham ?
Gravatar

#4 Patriarch 17 år siden

Jeg kan ikke forstå hvorfor her ikke er en "ban" eller "ignore" funktion...
“Extraordinary claims require extraordinary evidence.”
Gravatar

#5 Michael Andersen 17 år siden

#3 Når du henvender dig her i et soundtrack-forum, går jeg ud fra at du gerne vil høre sandheden fra en musikalsk vinkel. Jeg kan glæde dig med at sige, at du er kommet til det helt rigtge sted for her er svaret:

Det er fordi når Superman aka. Clark Kent tager brillerne af så begynder Superman-temaet jo at spille. Prøv at ligge mærke til hvordan det stopper igen når Clark Kent er tilbage. Folkene i Metropolis går måske rundt i kikset, farverigt tøj og har dårlige parykker, men døve er de ikke.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#6 tiny 17 år siden

# 5 - ROFL...
Just think of your mind as a movie, you can pause, rewind or slow down any details you want.

Skriv ny kommentar: