Filmz-afstemning

Stemmer i alt: 257

Bedste danske komedie i d. 21. årh?

  • Blinkende lygter
    62%
  • Klovn: The Movie
    10%
  • Terkel i knibe
    10%
  • Adams æbler
    7%
  • De grønne slagtere
    5%
  • En anden film
    4%
  • Direktøren for det hele
    1%
  • Mænd & høns
    1%

De sidste nye artikler på Filmz


Det er pop, corny, rød løber, Hollywood, priser af guld og forlorne, hvide smil. Det er Academy Awards - også kaldet Oscar. Men det er også alt det, vi elsker ved Hollywood. De store stjerner, legender, rørende øjeblikke og drømme, der bliver til virkelighed. Natten til d. 23. februar er der Oscars, og allerede nu kan du varme op med de bedste øjeblikke fra verdens ældste, bedste og vigtigste show, der hylder filmens verden.

5. Heath Ledger

Han døde i begyndelsen af 2008, inden han fik biografpremiere i sin definerende rolle som Jokeren i "The Dark Knight". Derfor var det mor, far og søster, der i Kodak Theatre i 2009 skulle op på scenen, hvis Heath Ledger vandt. Det gjorde han. Det er svært rørende.



4. Roberto Benigni

Men Oscars er ikke kun rørende på den sørgelige måde. Også på den smittende måde. Da Sophia Loren råber landsmandens navn - Roberto! - op som vinder af bedste udenlandske film for "Livet er smukt", er der ingen tvivl om, at manden er glad. Rigtig glad. Oscar betyder noget.



3. Dustin Lance Black

Oscar kan også betyde noget personligt. For denne unge manuskriptforfatter betød prisen for bedste originale manus for "Milk" noget helt særligt. Gus Van Sants film om kampen for homorettigheder var også Dustin Lance Blacks personlige kamp, der leverer en ægte, rørende Oscartale.



2. Marlon Brando

Oscartalerne kan også bruges politisk. Det var man glad for i 1970'erne, hvor Marlon Brando nægtede at modtage sin Oscar for rollen som Vito Corleone i "The Godfather". I stedet sendte han en indianerpige på scenen for at fortælle om Hollywoods forbrydelser imod indianerne til lige dele buuh og klap.



1. Charlie Chaplin

Den største filmstjerne nogensinde blev i 1952 forvist fra USA. Beskyldt for at være kommunist. Først 20 år senere blev han taget til nåde med en Æres-Oscar overrakt af Jack Lemmon. Det her klip er Oscar, når det er bedst og absolut mest rørende. En legende vender hjem.