Af: filmz-vassago | Udgivet: 2006-09-02

Klik her for at vende tilbage til første del af James Bond dvd-anmeldelserne.
Live and Let Die (1973)
Med charme, intelligens og en dødbringende selvsikkerhed glider Roger Moore ind i rollen som den sexede, sofistikerede – og dødsensfarlige – Agent 007 i dette nervepirrende, højeksplosive opgør med en berygtet narkobaron, der er fast besluttet på at udslette Bond og underlægge sig hele verden!
The Man with the Golden Gun (1974)
James Bond (Roger Moore) har måske mødt sin ligemand i Fransisco Scaramanga (Christopher Lee) – en verdensberømt lejemorder, hvis foretrukne våben er en karakteristisk gylden pistol. Da Scaramanga stjæler den uvurderlige energiomdanner Solex-Agitatoren, er det Bonds opgave at tilbageerobre apparatet og konfrontere den toptrænede dræber i en fuldstændig hjertelammende duel til døden!
The Spy Who Loved Me (1977)
James Bond (Roger Moore) og den smukke russiske agent Anya Amasova (Barbara Bach) indleder et samarbejde for at undersøge, hvad der sker med forsvundne russiske og NATO ubåde. Dette leder dem på et dødsensfarligt spor, der fører til den hovedrige skibsreder Karl Stromberg (Curd Jürgens). Pludselig er Bond og Anya fanget i et livsfarligt spil, hvor de er de eneste, der kan redde verden fra et mareridtsagtigt atomragnarok!
Moonraker (1979)
Agent 007 (Roger Moore) går i kredsløb i denne actionfilm, der fører ham til Venedig, Rio de Janeiro og ud i det ydre rum. I Bonds søgen efter et amerikansk rumskib, der er blevet kapret, bliver han og den smukke CIA agent Holly Goodhead (Lois Chiles) snart hvirvlet ind i en kamp på liv og død mod Hugo Drax (Michael Lonsdale) – en magtsyg industrimand, hvis forfærdende planer kan udslette alt menneskeliv på Jorden for evigt.
For Your Eyes Only (1981)
Da et engelsk skib bliver sænket i internationalt farvand, begynder verdens supermagter en desperat jagt på at finde dets last: et kontrolsystem til atom-ubåde. Så da 007 (Roger Moore) bliver kastet ud i et af sine mest nervepirrende eventyr, må han kæmpe for at vinde kapløbet… og forhindre et globalt atomragnarok.
Octopussy (1983)
James Bond (Roger Moore) har måske for første gang mødt sin ligemand i Octopussy (Maud Adams), en forførende skønhed, der er involveret i en dødsensfarlig militærsammensværgelse med det mål at forhindre den igangværende nedrustning. Fra de overdådige paladser i Indien til et løbsk cirkustog i Tyskland og en nervepirrende kamp på vingen af et jetfly i flere kilometers højde, befinder James Bond sig endnu engang i en overmenneskelig kamp for at standse en nådesløs plan.
A View to a Kill (1985)
Agent 007 (Roger Moore) bliver kastet ud i et nervepirrende kapløb med tiden for at stoppe en magtgal industrimagnat, Max Zorin (Christopher Walken), der i sin hensynsløse plan om at kontrollere den globale produktion af mikrochips, er parat til at myrde millioner af mennesker. I en hæsblæsende jagt fra Eiffel-tårnet til toppen af Golden Gate broen kan du opleve en James Bond, der ikke er til at standse!
Klik her for at læse tredje del af James Bond dvd-anmeldelserne.

Skriv ny kommentar: