Seth Rogen ligner bestemt ikke en superstjerne ved første indtryk, og med sin bamsede fremtoning med kiksede krøller og skægstubbe, der ikke helt formår at dække den ekstra hage, fremstår han mest af alt som en, der aldrig nogensinde kunne få en karriere i Hollywood. Det har dog ikke på nogen måde bremset den talentfulde Rogen, der tværtimod har forstået at vende sit ordinære udseende til en fordel. Noget af hans appeal er utvivlsomt også, at han netop ligner en almindelig dødelige snarere end en Hollywood-skuespiller. Han er typen, man let kommer til at synes om og ligeledes har let ved at identificere sig med. Nu, i en alder af blot 27 år, synes hans stjerne kun at være opadgående, og med den kommende superheltefilm “The Green Hornet”, der har Rogen i hovedrollen, lader han for alvor til at være klar til at blive allemandseje.

At det skulle gå sådan var der ikke meget i hans oprindelige baggrund, der tydede på. Han blev født i Canada i 1982. Hans forældre havde mødtes i en israelsk kibbutz og var relativt venstreorienterede set med amerikanske øjne. I de tidligere år lignende den unge Seths liv i høj grad en af de slacker-figurerer, han selv så ofte har spillet: Seth prøvede kræfter med stand-up som teenager og droppede siden ud af high school. Judd Apatow – der senere ville blive instruktør af film som “Knocked Up” og “The 40 Year Old Virgin” – så dog et talent i den unge mand og gav ham en rolle i tv-serien “Freaks and Geeks”. Herefter havde Rogen små roller i bl.a. “Donnie Darko” og “Anchorman”. Med fulgte også en spirende karriere som skribent, og han var en af forfatterne på “Da Ali G Show”, som modtog en Emmy for deres skrivetalenter. Opmærksomheden blev dog først for alvor rettet mod ham, da han blev castet i en birolle i “The 40 Year Old Virgin” som den afslappede Cal, der arbejder i den samme butik som hovedpersonen. Derfra er det gået over stok og sten for Rogen, der siden har fået lov at prøve kræfter i efterhånden ganske forskellige roller. I anledning af biografpremieren på “Funny People” og dvd- og Blu-ray-udgivelsen af “Observe and Report” har Filmz kigget nærmere på nogle af Seth Rogens film.

Knocked Up (2007)

Efter at Seth Rogen havde modtaget positiv respons på sin rolle i “The 40 Year Old Virgin”, kunne Apatow – der længe havde ønsket at anvende Rogen mere prominent – endelig få opbakning til at placere Rogen i hovedrollen som den skvattede Ben Stone, der ved et uheld gør karrierekvinden Alison gravid. Alison har alt det, som Ben ikke har – hjerne, karriere og godt udseende – men langsomt begynder de to alligevel at forlige sig med tanken om et liv sammen. Filmens humoristiske tilgang til en hverdagssituation er fornøjelig, og ikke mindst takket være Rogen og Katherine Heigls overbevisende spil formår den at fortælle en historie, der er både sjov og ganske sød. Den sødme forhindrede dog ikke filmen i at komme ud i et offentligt stormvejr, da den blev beskyldt for sexisme og for at afbilde dens kvindelige hovedpersoner som humorforladte snerper, hvorimod mændene fremstår langt mere sjove og sympatiske. Selvom filmen næppe adskiller sig voldsomt fra tusindvis af andre Hollywood-produktioner på det punkt, så var det ikke sidste gang, at Rogen ville blive udsat for lignende beskyldninger.

Superbad (2007)

Rogens karriere som manuskriptforfatter var dog langt fra slut, og med “Superbad”, der havde vennen Judd Apatow som producer og Greg Mottola som instruktør, fik han atter lejlighed til at demonstrere sine skriveevner. Historien, der handler om to upopulære knægtes forsøg på at nedlægge deres udkårene, inden de skal videre til college, er delvist selvbiografisk. Seth Rogen havde oprindeligt skrevet den med sig selv in mente til hovedrollen, men da han nu ikke just lignede en teenager længere, blev Jonah Hill i stedet castet i rollen som en yngre Rogen, der endda bærer navnet Seth i filmen. Rogen selv har rollen som en useriøs politibetjent, der sammen med sin partner (en formidabel Bill Hader) gør gaderne usikre. Den fornøjelige film, som på mange måder er en moderne arvtager fra John Hughes-komedierne, blev som bekendt et kolossalt hit, og filmen har da også rekorden som mest omsættende high school-komedie nogensinde.

Pineapple Express (2008)

Hvis John Hughes-filmene på mange måder var udgangspunktet for “Superbad”, så tager “Pineapple Express” snarere udgangspunkt i 70’ernes/80’ernes stener-film, hvor handlingens omdrejningspunkt er et par skæve fjolser, der aldrig rigtig fatter, hvad der sker. Hvor mange af de film dog – hvis man ser på dem med et usentimentalt nøgternt blik – var ret forfærdelige, så er “Pineapple Express” svaret på præcis, hvad der sker, når den slags historier bliver lagt i mere kompetente hænder. Seth Rogen har været medforfatter på filmen og spiller også hovedrollen som den hashglade offentlige ansatte, der uheldigvis kommer til at overvære et mord og må flygte sammen med den kronisk skæve pusher spillet herligt af James Franco. En serie absurde hændelser følger, og man må gentagne gange overgive sig til latteren, efterhånden som begivenhederne bliver tiltagende mere groteske, og politibiler, kugler, bongs og støvsugere flyver over skærmen.

Zack and Miri Make a Porno (2008)

En af dem, der så “The 40 Year Old Virgin”, var den berømte “Clerks”-instruktør Kevin Smith, og han besluttede efterfølgende at skrive en rolle til skuespilleren i “Zack and Miri Make a Porno”. Her spiller Rogen atter en slacker-type, der i årevis har delt lejlighed med den kønne Miri. Sammen beslutter de sig for at lave deres egen pornofilm for at redde deres skrantende økonomi. De viser sig naturligvis at have følelser for hinanden, som de slet ikke var klar over, og på mange måder er filmen da også en ganske konventionel størrelse blot tilsat Kevin Smiths sjofle replikker. På trods af enkelte opfindsomme indslag samt en ganske sød kærlighedshistorie er filmen imidlertid en relativt utilfredsstillende størrelse, hvor replikkerne og humoren ofte føles forceret, og alt for tit opfører karaktererne sig utroværdigt. “Zack and Miri Make a Porno” fik en skuffende modtagelse, hvilket dog formodentlig delvis skyldtes problemer med censuren og den offentlige mening, der både vendte sig mod titlen, plakaten og indholdet af den uartige film. Som Rogen udtalte det, var det ”ufatteligt, at film som ‘Hostel’, hvori øjne bliver skrabet ud, er i orden, hvorimod film, der viser to menneske have sex sammen, er for meget.”

Observe and Report (2009)

Humoren er til gengæld herligt sort i “Observe and Report”. Her laver Set Rogen sin – i mine øjne – til dato største præstation som den forskruede sikkerhedsvagt Ronnie Barnhardt, der har konstrueret sin egen virkelighed, hvori han er helten, der skal redde os alle sammen fra ondskaben. Filmen kan ses som en art komisk “Taxi Driver”, og det ville da også være alt for let ikke at føle andet end afsky for den psykotiske Ronnie, hvis ikke det var fordi, han er en så gennemført ynkelig og forsvarsløs størrelse, der bliver nødt til at tro på sin opdigtede verden, eftersom han er en så gennemført taber i virkeligheden. Som så ofte før blev filmen kritiseret af de moralske vogtere. Denne gang var det for en date-rape-scene – hvori Ronni angiveligt udnytter en bevidstløs kvinde – som stod for skud. Kritikken var dog helt forfejlet, eftersom filmen på intet tidspunkt forsvarer Ronnies handlinger – tværtimod. “Observe and Report” var en mild skuffelse ved billetlugerne, men den demonstrerede under alle omstændigheder, at Seth Rogen ikke alene er en glimrende manuskriptforfatter og komiker, men også er i stand til at påtage sig seriøse roller.

Hvad, der herefter følger, må fremtiden vise, men foreløbig skal Seth Rogen som tidligere nævnt spille hovedrollen i superheltefilmen “The Green Hornet”, hvor hans rolle formodentlig kommer til at ligge langt væk fra hans typiske slacker-image. Filmen, der er sat til dansk premiere i slutningen af 2010, instrueres af Michel Gondry, som tidligere har stået bag visuelt udfordrende film som “Evigt solskin i et pletfrit sind” og “The Science of Sleep” – og ikke ligefrem er et typisk valg til instruktørjobbet på en film om en kostumeklædt helt. Eller sagt på en anden måde: Fremtiden kan byde på hvad som helst.