Brad Pitt dræber nazister igen-igen. Bille August bringer tiltrængt liv tilbage i karrieren med drama om aktiv dødshjælp. Ryan Reynolds jagter klam pædofil i ukonventionel kidnapningsthriller. Joshua Oppenheimers opfølger til “The Act of Killing” er et mesterværk. Det er Hubert Saupers opfølger til “Darwin’s Nightmare” ikke. Filmz’ anmeldere har vurderet ugens premierefilm.
Brad Pitt jager nazister i David Ayers nye krigsfilm ”Fury”. Og det gør han godt i en film, der fungerer som det bedste spil “Battlefield”, hvor et begrænset perspektiv giver paranoiaen frit spil. Det mener Filmz’ anmelder Morten Vejlgaard Just.
”Det er i de fortættede, intense kampscener, at filmen fungerer bedst. Oplevelsen af at være spærret inde i en krigsmaskine af metal kan næsten sammenlignes med krigsklaustrofobiens førstefilm, ‘Das Boot’, hvor hjælpeløsheden er total,” skriver han.
Efter et par flade og halvkedelige film vender Bille August tilbage på sporet i ”Stille hjerte”. Et drama om aktiv dødshjælp, der blandt andet byder på en potrygende Ghita Nørby. Filmz’ anmelder Morten Vejlgaard Just var inde at tage pulsen på filmen.
”Hjerte og smerte er der masser af i filmen, selv om Christian Torpes dygtigt stramme manus måske er skrevet på et lige vel nok koldt og funktionelt forfatterbord. Heldigvis varmer skuespillerensemblet de kolde funktioner op og gør ‘Stille hjerte’ til en af Bille Augusts bedre dage i firmaet, “ skriver han.
Læs anmeldelsen af “Stille hjerte”.
Joshua Oppenheimer modtog stor international anerkendelse i 2012 for sit stærke og skelsættende dokumentar ”The Act of Killing”. Nu vender isntruktøren så tilbage til Indonesiens blodige fortid med ”The Look of Silence”, og Filmz’ anmelder Christian Jacobsen måtte endnu en gang forlade biografen med en knugende stilhed og et stille blik.
“I denne omgang bliver der ikke taget nogle omveje for at komme til sagens kerne, men i stedet sættes offer og gerningsmænd direkte overfor hinanden. Det kommer der en mindst lige så rå og følelsesmæssig overvældende film ud af, der insisterer på at bryde tavsheden,” skriver han.
Læs anmeldelsen af “The Look of Silence”.
Instruktøren Atom Egoyan gider ikke gå fra A til B. Han ‘flashfucker’ kidnapningsthrilleren ”The Captive” i tusinde stykker af flashbacks- og forwards og flash-alt-muligt-indimellem, så den bliver noget helt andet, end papiret siger. Det er nu skønt nok at blive fucked lidt med, skriver Filmz’ anmelder Morten Vejlgaard Just.
”Nogen gange er det skønt, at en krimi er ligeglad med, hvem der mon gjorde det. Pigen er væk som i ‘Forbrydelsen 3’, men der springes over gættelegen og direkte til det vigtige: Hvordan ville jeg selv reagere? Hvis jeg var mor, der bebrejder, far, der bearbejder, politiet, der håbløst leder videre eller pigen i kælderen? De er alle fanger, og det var jeg ganske fanget af, skriver han.
Læs anmeldelsen af “The Captive”.
”We Come as Friends” er en mindst lige så vigtig dokumentar som sin forgænger “Darwin’s Nightmare”. Når det er slået fast, er det også vigtigt at pointere, at det desværre ikke er en lige så god film. Det mener Filmz’ anmelder Christian Jacobsen, der var inde og se dokumentarfilmen.
”Instruktøren Hubert Sauper formår at skabe en interessant kollage af billeder, mennesker og stemninger, der tilsammen udgør en meget seværdig version af tilstanden i Sydsudan. Men selvom man må beundre Saupers mål om at lade mange forskellige stemmer blive hørt, drukner hver enkelt i en kakofoni, der kunne være undgået, hvis kameraet og mikrofonen kunne have fået lov at dvæle, skriver han.
