Af: Michael Andersen | Udgivet: 2003-09-06


Det er efterhånden snart mange år siden at vi i Vesten er stoppet med at benævne Asien som det mystiske Østen. Men kigger man på den bølge af film som Japan og Hong Kong i de sidste år har udsendt, er det måske tid til at finde benævnelsen frem igen.

Der er nogle der siger at Hollywood stadig er de bedste til at lave vampyrfilm, fordi der bor så mange blodsugere der. Men hvor hovedparten af gyserfilmene fra Hollywood sidder fast i spektakulære dødsfald og imponerende computereffekter pakket ind i en uskadelig distancerende ironi, kan man i Østen finde en klar modpol.

De populære “Ringu” og “Dark Water” slår begge fast, at den bedste effekt i gyserfilm er at inspirere fantasien, så den selv begynder at arbejde. F.eks. når man i “Ringu 2” får fortalt, at pigen fra etteren, for 30 år siden blev muret inde i en dyb brønd, men kun har været død i to år. Pigen har altså levet 28 år i brønden! Hvordan og hvorfor skal man selv tænke sig til.
Hovedparten af de japanske gysere er underspillede film – til tider grænsende til det direkte kedelige, men når de så endelig kommer i gang så er de betydeligt mere effektive end deres buldrende amerikanske fætre og kusiner.

Det har Hollywood selvfølgelig også åbnet øjnene op for, og har nu udvidet jagten på ideer og inspiration (læs genindspilninger) til den asiatiske verden. Med succesen af genindspilningen af “The Ring” sidste år, er turen også kommet til den hong kongske “The Eye”, som skulle være klar i 2004.
[h2]Ekstreme blodsudgydelser[/h2]
Der er også en form for asiatiske film, hvor man kan opleve en ekstrem vold som er overtegnet med spandevis af blod, afskårne lemmer og mindst en obligatorisk tortur-scene. Seksualitet udgør også et stort tema i denne afdeling af japanske film. Voldtægt anses som en normal seksuel fantasi i mange af folkesagnene, film og lign. Men man skal ikke forvente at se skyggen af kønsår i japanske film – det ses nemlig som fuldstændigt uacceptabelt!

I de seneste år er man begyndt at tage Vestens filmkunst til sig. Men selvom at man kan spotte levn fra Vesten i filmene, er det stadigvæk på Østens egne betingelser.
Ringu-trilogien er åbenlyst inspireret af amerikanske teenagegysere, men adskiller sig markant ved ikke at lade chokeffekterne dominere.

Tværtimod opbygges en intensiv stemning der tager det bedste fra den afdæmpede, vestlige gysertradition og blander det med Østens kultur, som er kraftigt inspireret af traditioner og folklore. Forskellen er så, at når de inspirerede virkemidler bliver filteret igennem de asiatiske filmskaberes egne traditioner – er filmene generelt mere vovede og langt-ude-agtige.

Hastigheden af producerede film er halsbrækkende, og det er ikke usædvanligt at der fra ide til færdigt produkt kun går et par måneder (derfor er det måske heller ikke så usædvanligt at filmene tit er fyldt med handlingsmæssige huller). Det høje tempo betyder også tit at instruktørerne får mulighed for at afprøve mange forskellige genre på meget kort tid. Tag f.eks. Takashi Miike, der vel nok er en af de mest berygtede asiatiske instruktør i øjeblikket. Han er manden bag “Audition” og “Ichi The Killer”.
“Audition” handler om en mand der leder efter en ny kone og derfor arrangerer en audition/prøve, hvor unge japanske kvinder tror de dyster om hovedrollen i en ny film. Filmen kan ses som en kommentar til den underkuede kvindes rolle i det japanske samfund. Og manden slipper bogstaveligt talt heller ikke helskindet fra sit lille projekt.

Ved den første fremvisning af “Ichi The Killer” forlød der rygter om at flere af publikum enten besvimede eller brækkede sig under episoden. Det forlyder også at sidstnævnte handling var til stor glæde for Miike, som grundlæggende er utilfreds med at lugt er den eneste faktor som han ikke er i stand til at kontrollere i sine film.
[h2]God gammeldags ultravold[/h2]
Takashi Miike har siden 1991 instrueret over 50 film i alt (både direkte-til-video, tv- og spillefilm) – fire i gennemsnit om året! Han har bl.a. lavet gangsterfilm, kærlighedsfilm, science fiction og splatterfilm, men er nu begyndt at blande elementer fra de forskellige genre – “The Happiness Of The Katakuris” er f.eks. en zombie-musical!

Uden at overdrive kan man vist godt påstå at japanerne udgiver nogle af de mest syge og modbydelige splatter/gyserfilm i øjeblikket. Handlingen er som regel sekundær i mange af filmene, og består i stedet af forskellige episoder bestående af lidt god gammeldags ultravold i form af tortur, sønderlemmelse og voldtægt. En af højdepunkterne i denne afdeling skulle være “Mermaid In A Manhole”, der af nogle beskrives som en slags snuff-version af H.C.Andersens “Den Lille Havfrue”!

Men hvordan hænger disse ubehageligheder sammen med et japansk samfund som udefra ser enormt systematik og ritualiseret ud? Filmenes voldsomme udtryk er en reaktion på dette ordnet folkefærd hvor gennemsnitsmanden arbejder halvdelen af døgnets 24-timer. Film, tegneserier og anime er blevet stedet hvor japanerne kan få frit udløb for overskydende energi…

“The Eye” har biografpremiere 12. september.



Fredag 12/9

[li]”Dirty Pretty Things”

[li]”En Blondines Hævn 2″ – “Legally Blonde 2: Red, White & Blonde”

[li]”The Eye” – “Jian Gui”

[li]”Grislings Store Eventyr” – “Piglet’s Big Movie”

[li]”Pirates Of The Caribbean: Den Sorte Forbandelse” – “The Pirates Of The Caribbean: The Curse Of The Black Pearl”


Mandag 8/9

”Drengen Der Ville Gøre Det Umulige”

Tirsdag 9/9

”De Grønne Slagtere”

”Punch-Drunk Love”

”Storbyens Små Mirakler” – “Maid In Manhattan”

Onsdag 10/9

”Inspector Gadget 2″

”The Life of David Gale”

”Pater Amaros Forbrydelse” – “El Crimen Del Padre Amaro”

”The Quiet American”

”Spy Kids 2: Drømmenes Ø” – “Spy Kids 2: Island Of Lost Dreams”


Søndag 7/9

[li]TV.3 20.00 ”The Patriot” (2000)
”The Million Dollar Hotel”
Med Mel Gibson og Milla Jovovich.

Det nedslidte Million Dollar Hotel i Los Angeles huser en række godmodige tosser. Da junkien Izzy falder ned fra taget og viser sig at være søn af en mediemagnat, udvikler hans død sig til lidt af en mediebegivenhed. Var det mord eller selvmord? FBI-agenten Skinner bliver sat på sagen, og det vender op og ned på livet for beboerne.

Dixie: ”Let’s vote! There is two letters on each ballot, a ‘Y’ and a ‘N’. A ‘Y’ means why and and a ‘N’ means why not.”

[li]DR.2 20.30 ”The Million Dollar Hotel” (2000)

[li]TV.2 20.55 ”The Beach” (2000)

Mandag 8/9

Ingen seværdige filmz i dag.

Tirsdag 9/9

[li]TV3+ 21.55 ”Peggy Sue Blev Gift” – “Peggy Sue Got Married” (1986)

Onsdag 10/9

[li]TVD1 21.00 ”Road Trip” (2000)

Torsdag 11/9

[li]TV.3 21.00 ”Sex Games” – “Cruel Intentions” (1999)

Fredag 12/9

[li]DR.1 21.40 ”Rush Hour” (1998)
”Summer Of Sam”
Med Adrien Brody og Mira Sorvino.

Det havde aldrig været varmere end den sommer i New York i 1977. Samtidig gik en seriemorder, kaldet Son Of Sam, løs i gaderne. For Vinny, Dionna og Richie blev det en sommer ingen af dem nogen sinde glemte.

Betjent: ”Now that I’ve got you, who’ve I got?”
Son Of Sam: ”You know.”
Betjent: ”No, I don’t. Why don’t you tell me?”
Son Of Sam: ”I’m Sam. Dave Berkowitz.”
[li]DR.2 23.00 ”Summer Of Sam” (1999)

[li]DR.1 23.15 ”Portland” (1996)

Lørdag 13/9

[li]DR.2 19.40 ”Brassed Off” (1996)

[li]TV.3 21.00 ”En Ny Dag Truer” – “Groundhog Day” (1993)

[li]TVD1 01.25 ”Lone Star” (1996)


”I Spy”

I “Special Features” skal man pege på “Featurettes” på motorcyklens forlygter. Tryk så to gange til venstre og tryk enter.

Læs tidligere Ugens filmz.

Gravatar

#1 Corgan 20 år siden

Ifølge IMDb.com hedder instruktøren ikke Miike Takashi, men derimod Takashi Miike.

http://us.imdb.com/name/nm0586281/
Gravatar

#2 Michael Andersen 20 år siden

Korrekt, min fejl. Er nu rettet. Tak for oplysningen, Corgan.
Smile, you son of a bitch!
Gravatar

#3 Corgan 20 år siden


No prob, dude.

Skriv ny kommentar: