Selvom der ikke blev afsløret nogle deciderede filmklip i den frigivede teaser-trailer til “The Dark Knight”, kunne Warner Bros. diske op med en eksklusiv klip-præsentation fra den ventede fortsættelse til “Batman Begins” til de heldige besøgende ved Wizard World i Chicago.

For at undgå at klip-montagen skulle lækkes på nettet, var sikkerheden og overvågning i top, men hjemmesiden WizardUniverse har fået lavet en grundig rapport over happeningen for de fans, der vil vide mere om, hvad den ventede film kan byde på af overraskelser.

Præsentationen bød bl.a. på en masse klip med Heath Ledger som den psykopatiske Joker, hvor man bl.a. kunne opleve ham i en nærkamp med Batman, hvor den kappeklædte hævner slynger den frygtede klovneprins til jorden hen over et bord, mens Jokeren blot smiler til sin modstander.

Foruden glimt af Jokeren, der krydser en gade, mens hans brutalt åbner ild med en maskinpistol, blev der også fremvist en scene, hvori den storsmilende skurk tilsyneladende bliver anholdt; Jim Gordon udtaler ved afhøringen af Jokeren: ”Ingen fingeraftryk, intet ID, specialsyet tøj, ingen mærker.”

Desuden kunne der bydes på de første filmklip med Batmans nye motorcykel, Batpod, en ny Batdragt, og Maggie Gyllenhaal som Rachel Dawes.

Endvidere kunne de mange fans få serveret en kort scene, hvori Aaron Eckhart kan ses i rollen som Harvey Dent, der mødes med Bruce Wayne og fortæller ham: ”Rachel har fortalt mig alt om dig.” Til dette svarer milliardæren: ”Det håber jeg så sandelig ikke.”

Samtidig blev det endnu engang bekræftet, at Harveys forvandling til Two-Face vil dukke op senere i filmen. Dette blev tydeligt indikeret gennem et glimt af en snurrende 50 cent-mønt, og endeligt gennem montagens afsluttende scene:

En bartender kigger overrasket på Harvey Dent, der dog kun figurerer i klippet med sin venstre skulder og en rød, arret nakke. ”Dent! Jeg troede, du var død!” gisper bartenderen, hvortil Harvey svarer: ”Kun halvt.”

Der kan læses om flere detaljer om den fremviste klip-montage hos WizardUniverse, hvor man også kan finde link til højdepunkter fra “The Dark Knight”-panelet ved Wizard World Chicago, hvor både instruktøren Christopher Nolan og skuespillere svarer på spørgsmål vedrørende filmen.



Vis kommentarer (51)
Gravatar

#21 Riqon 16 år siden

den psykopatiske Joker, hvor man bl.a. kunne opleve ham i en nærkamp med Batman


Det kunne være fedt, hvis der var lidt mere koreografi over det, end der var i den første, hvor det meste var up-close. Det virker selvfølgelig meget godt, hvis man vil gøre kampen mere intens og skræmmende, men det ville nu heller ikke gøre noget, om man så et par batmoves. Har da indtryk af at Bale har fysikken til det.

#9 - I kommentarsporet til Return of the Joker bliver siges det i øvrigt, at de med vilje gik efter en mere kold og afslappet Joker i steden for den overdrevne sangviniker, man havde set i Animated Series.

#20 - Ifølge beskrivelsen ses han kun bagfra i det klip, men i tidligere nyhed blev det sagt, at man ville gøre noget ud af at animere hans ansigt med noget cgi. Så mon ikke det bliver til lidt mere end det spillekort, vi fik i 1'eren.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#22 Bolt 16 år siden

Hvis du kikker på dvd'ens ekstramateriale kan du se, hvorledes det er en speciel nærkampsteknik, som er udviklet til brug i tætte omgivelser.

Så ikke alene er der batmoves, men der er en helt særegen bat-kampsportsstil :-)
Gravatar

#23 filt 16 år siden

#21, med hensyn til ROTJ, så skyldes det også at det denne gang kunne lade sig gøre at have en langt farligere Joker, da det ikke var børne-tv. They really nailed him this time! :)
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#24 filmz-moonbird 16 år siden

#20 det ville være en syred ond slutning, imagen efter 2½ time opgøret er færdigt, jokeren er udskadelig gjordt plottet er slut, men lige i sidste scene Harvye kommer ind i baren, vi ser ham kun bagfra, bartenderen siger overasket Harvey jeg trode du var død, han svare kun halvt, og kommer med en Evil laugh man ser måske et kort glimt af ansigtet og SLAM rulletekster og en hel sal der skriger NOOOOOOOOO.

det leder lidt tankerne hend på Pirates 2 gør det ikke
I'm a woman, and i like action films with lots of blood and violence you got a problem with that!?
Gravatar

#25 frankdrebin 16 år siden

#21, ja #24 beskriver egentlig ret godt det jeg mente :)
Gravatar

#26 filmz-smedt-meister 16 år siden

Synes det er sygt at den første Batman film havde et budget på 35 mil dollars og indtjente noget 400 mil. dollars... Derimod Batman Begins havde et budget på 150 mil. dolars og indtjente kun lidt over det dobbelte:)
Søren og Lasse har dårlig filmsmag.
Gravatar

#27 frankdrebin 16 år siden

#26 er det taget over samme periode, eller total omsætning ?
Gravatar

#28 filmz-moonbird 16 år siden

#26 mener du Burtons Batman fra 89 ?
Det er faktisk ikke den første Bat film i verdenen, men den er hyper fed Burton + Batman = en enorm sej film

Men jeg syntes nu ikke at Batman begins og Burtons Batman film kan sammenlignes på nogen måde. De er begge to fede versioner men så ultra forskelige at de er komplet umulige at sammenligne, jeg aner ikke hvad for en jeg foretrækker.
I'm a woman, and i like action films with lots of blood and violence you got a problem with that!?
Gravatar

#29 elwood 16 år siden

#23 de måtte jo også dæmpe på Mark Hamill i starten fordi han straks røg ind i den gamle udgave af The Jokester 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#30 Horrormaster 16 år siden

glæder mig så fucking meget det bliver årest film.
FREDDY FOREVER!!!

Skriv ny kommentar: