Nye billeder fra Quentin Tarantinos del af dobbeltfilmen “Grind House” afslører Kurt Russells djævelske bil.
“Grind House” er en dobbeltfilm lavet af både Tarantino og Robert Rodriguez, som tidligere har samarbejdet omkring film som “Four Rooms”, “From Dusk Till Dawn” og “Sin City”. De to instruktører står hver for en halvdel af filmen på ca. 60 minutter. Tarantinos del er en slasherfilm der hedder “Death Proof”, mens Rodriguez står for en zombiefilm-del, “Planet Terror”.
Filmen skulle have amerikansk premiere 6. april 2007.
#11 filmz-dondupont 17 år siden
hvis du hentyder til at tarantino ikke er mainstream, så kan det da vidst diskuteres... Han film er vel efterhånden blevet rimelig mainstream..
#12 HonoDelLoce 17 år siden
Hehe, husker tydeligt den samme effekt - dog ikke i biffen, men hjemme i stuen..
Havde sendt den daværende kæreste på tanken efter lørdags-film, og hun kom så hjem med den ;) *var ikke så meget inde i film dengang*..
Vi satte den på, og tænkte straks at den virkede som en rigtig fed action-film *synes hele start-scenen på tankstationen er genial*
Little did I know..
#13 Bohemian 17 år siden
#14 MakeItMonkey 17 år siden
#15 akerman 17 år siden
tror dette bliver filmen hvor hans fans endelig indser at de har været blinde fanboys all along.
#16 filmz-herrond 17 år siden
Synes også det vil være lidt mærkeligt at han kan få 4 ud af de 5 film han har instrueret alene (Reservoir Dogs, Pulp Fiction, Kill Bill 1/2, Jackie Brown) på IMDB's Top #250 hvis han bare er en middelmådig instruktør.
Men alle har selvfølgelig ret til deres egen mening;)
#17 Collateral 17 år siden
#18 MTK 17 år siden
#19 17 år siden
#20 NightHawk 17 år siden
Derimod kan man sige, at både ham og Rodrgiguez hver især og sammen, har givet Hollywood en tiltrængt salvandsindsprøjtning via deres på en gang retro og genreblandende stil.
De ved jo godt på forhånd, at de låner fra andre instruktører og deres film. Og de gør så' heller ikke noget for at skjule, at de virkemidler er dem, der ham gjordt dem til de store navne de er i dag. At de spiller åbenlyst på referencer osv. vælger nogen så at tolke som ren uoriginalitet fra deres side. Men hvis man tror det ja, så har man lige præcis misset pointen i deres film.
Det fede ved dem er den måde de genbruger og blander de gamle film, som de har la' sig inspirere af. At Tarantino så oven i det altid leverer en omgang solide ping-pong replikker, gør blot det hele endnu mere underholdende og levende.
Man skal passe på ikke bare på forhånd, at afskrive Tarantino og Rodriguez og deres film som værende intetsigende og smarte drengerøvsfilm, for det er de, i mine øjne, meget langt fra at være.
Det smarte og coole er selvfølgelig en del af Tarantino/Rodriguez stil, men det er mindst ligså vigtigt, hvis ikke vigtigere for dem, at få fortalt en historie så både filmnørden, der holder af at finde referencer og lighedder samt action fan'en, kan få noget ud af deres film.
Reservoir Dogs er jo så meget retro det kan blive. En 70'er krimi via tøj og musik, der udspiller sig i 90'erne, illustreret fint ved bla. automatvåbnene. Reservoir Dogs la' sig filmhistorisk set inspirerer af Scorsese's Goodfellas fra 1990 men i pricippet går den ud over 70'erne meget længere tilbage og genskaber klassiske capers som fx. The Asphalt Jungle fra 1950, i både historie og stemning. Tarantino krydrer så det hele med sine egne varemærker - den hippe dialog og den langt mere grafiske vold.
Tar' man så Rodriguez El Mariachi", ja så er den jo både inspireret af gangsterfilm og western og bryder på sin egen måde grænsen til de to genrer og smelter sammen i et. Også her er hentet tydelig inspiration fra bla. Sergio Leone's klassiske spaghetti westerns og Scorsese's 70'er krimier. Figuren med våbnene gemt i en guitar kasse, er også en direte homage til en ældre film, som jeg irriterende nok lige har glemt navnet på. Rodriguez stil er så langt mere fokuseret på det visuelle og billedtekniske end Tarantinos. Selv om han selvfølgelig også går meget op i det, ligger hans fokus mere på hisorien og genreblandingerne en spektakulær fotografering.
I Pulp Fiction kører Tarantino videre på sin 70'er bølge og kigger i samme moment også som det var tilfældet i Reservoir Dogs længere bagud til 40'ernes og 50'ernes klassiske film noir, hvor man bla. møder femme fatale figuren, her i Pulp Fiction illustreret i form af Uma Thuman.
I mellemtiden remaker og finpudser Rodriguez sin visuelle teknik i Desperado. Større, bedre og langt mere dynamisk, end forgænren El Mariaci. Desperado blir hermed også en sjov del af Tasrantinos/Rodriguez historie, da de to herrer her for første gang arbejder sammen.
Skal man endelig snakke om desideret drengerøvsfilm, for de to herres vedkommende, blir det i From Dusk Till Dawn, der er en ultra cool blanding af krimi og vampyrsplat. Tydeligvis en totalt useriøs film for begges vedkommende. Det her har kun gået ud på at more sig. Men samtidig så har de så alligevel haft en bagtanke i det, at de på samme vis har genopfundet explotation genren. En trend som de nu fortsætter med i GrindHouse.
Jackie Brown er Tarantinos hyldest til blaxplotaien genren. Fysisk i form af den gamle 70'er stjerne Pam Grier og visuelt i form af filmens bevidste tilbagelænede stil og tempo. Kan godt se at det irritere nogle, men kender man sine Blaxploitation film godt, så kommer det ikke som nogen stor overraskelse. Man ku' tro at Tarantino var faldet af på den, men det er som sagt med fuld overlæg måden tempoet og handlingen skrider frem på.
I samme periode remaker/nyfortolker Rodriugez Invasion Of The Body Snatchers i The Faculty og beviser her, at han både kan få et highschool drama og sci-fi historie til, at gå op i en højere enhed.
Imens Tarantino dyrker kung-fu og blaxplotation, samt western i sine to "Kill Bill" film, som om nogen er probbet med referencer og detaljer, og dermed er en lækkerbisken for filmnørder, ja så dyrkker Rodriguez endnu mere ned i den mere tekniske del af filmverdenen i sine CGI og greenscreen's fyldte børneeventyr Spy-Kids. Skod film kan med rettes bruges om dem, men heldigvis viste det sig så, som en fordel da Rodriguez skulle i gang med Sin City, som jo bortset fra skuespillerne er 100 % grennscreen/CGI.
Så altså begge er interesante at følge på hver ders måde. Tarantino på sit mix af genre og Rodriugez på sit visuelle togt. Ens for begge er dog at de deler et enormt mod for, at fortælle en historie og bryde grænser og dermed sammen og hver for sig få skabt en bølge af nye klassikere, som vil blive husket i lang tid fremover.
Og, kan det lige indskydes som bonus, så er Tarantino om nogen manden der kan genskabe karriere for folk som alle troede var over the hill. John Travolta, John Carradine, Robert Forster, Mickey Rourke, Pam Grier, og til dels Kurt Russell.
Derudover har både Rodriguez også bidraget positivt til musiksiden i filmhistorien, på hver deres måde. Tarantino med sit eminente øre for stemninsmættede soundtracks og Rodriguez for sin helt egen producerede blanding af Country og Rock score.
Begge Instruktører er i topform og bunderfarne idag, så mon ikke man igen kan forvente noget magisk og interessant fra de to herrer i GrindHouse.