Under den netop afholdte Saturn Awards-prisuddeling kunne filmproduceren Frank Marshall i et interview med IESB.net komme ind på den lovede fjerde film i Universals populære “Bourne”-filmserie, der bygger over Robert Ludlums bogtrilogi om lejemorderen Jason Bourne.

Marshall kan bekræfte, at filmen om Jason Bournes fortsatte eventyr er under udvikling. ”Forhåbentlig kan vi påbegynde optagelser til næste sommer med en premieredato i 2010,” udtaler han.

Samtidig kan han også komme lidt ind på hvilken retning, den fjerde film vil tage:

”Der blev skrevet en fjerde bog, men ikke af Mr. Ludlum,” forklarer Marshall. ”Så vi vil nok lave vores egen indgangsvinkel. Og vi arbejder på, hvad den historie skal være nu. Jeg tror, at han tager til Sydafrika. Vi er nødt til at bevæge os ind på et nyt territorium.”

Tidligere har både Matt Damon og instruktøren Paul Greengrass takket ja til at samarbejde på endnu en “Bourne”-film, så længe historien var vedkommende.



Vis kommentarer (24)
Gravatar

#11 filmz-Bruce 15 år siden

Har han været på filmhøjskole siden sidst? ;)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#12 BN 15 år siden

fra nyheden: "Jeg tror, at han tager til Sydafrika. Vi er nødt til at bevæge os ind på et nyt territorium."

(citat slut)


Det er sandelig ikke kun rent geografisk de er nødt til at bevæge sig ind på et nyt territorium - det er de også nødt til at gøre plotmæssigt!

Den største bommert de kan begå, er at lade Bourne arbejde som agent for en eller anden organisation. Trilogien har etableret ham som en person, der ønsker at lægge sin fortid bag sig, og som KUN bruger vold i selvforsvar og for at ryste sine forfølgere af sig.
http://www.amazon.com/First-Album-Beautiful-Night/dp/B00D3RUKFM/
Gravatar

#13 filmz-chriss 15 år siden

jeg syntes at bourne filmene er de fedeste action film i lang tid, og Matt Damon spiller fantastik så jeg glæder mig meget til en bourne 4.
Gravatar

#14 filmz-LBA 15 år siden

Neeeeeeej! Jeg synes, at trilogien sluttede perfekt. Der er ingen grund til, at koge mere suppe på Jason Bourne. Selvom, trilogien kun var løst baseret på de tre bøger, så behøver de altså ikke, at lave endnu en film, bare fordi at en anden forfatter besluttede, at prøve at løfte Robert Ludlums arv. De tre "Bourne"-film var perfekte. Leave it at that!
Gravatar

#15 filmz-Kadann 15 år siden

#14 -

Hvis filmen ikke lever op til dine forventninger, når den kommer, så er det jo bare at holde sig til trilogien. :)
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#16 Riqon 15 år siden

#14 - Som jeg forstår nyheden, så bliver den næste film netop ikke baseret på den fjerde bog af Eric Van Lustbader (skægt navn, blev nødt til at nævne det).
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#17 filmz-mcclane 15 år siden

lyder godt med en bourne 4 smiler..
Gravatar

#18 filmz-morpheus75 15 år siden

Stop mens legen er god. Der er ikke mere suppe at koge på den. Det er blevet til 3 fantastiske film med et godt plot. En film til vil kun ødelægge mere end det vil gavne.
Take the red pill, you stay in wonderland, then i´ll show you how deep the rabbithole goes... Citat: Morpheus (Matrix)
Gravatar

#19 filmz-LBA 15 år siden

Til #15 og #16.

De første tre film var jo også kun løst baseret på romanerne. I princippet, så kunne de også godt have stoppet efter den første film. Men typisk, så virker det som om, at man absolut skal lave en film bare fordi, der er skrevet en bog. Trilogien endte heldigvis som et mesterværk (synes jeg). Derfor synes jeg også, at man skal lade den ligge der.
Gravatar

#20 filmz-Jørgensen83 15 år siden

Jeg er enig med de fleste af jer i,at det lader til at Jason Bourne har fundet sig selv i serien. Men hvis det er at de kan lave en god historie, og flytte ham udenfor Europa. Kan det måske godt virke. Jeg synes at Sydafrika lyder som et rigtigt godt land. Andre gode bud kunne selvfølgelig også være Australien, Kina, Japan og Sydamerika(underordnet hvor). Men jeg synes at der hviler et kæmpe pres på dem, jeg synes at de tre første var rigtig fede!!!! Men Matt Damon får i hvertfald rejst rundt i verden alligevel, da han ifølge imdb.com skal være med i Racing the Monsoon, som kommer til at blive indspillet i Indien og The Human Factor ( Sydafrika).

Skriv ny kommentar: