Produceren på den succesfulde “Batman Begins”, Charles Roven, kan i et interview med Sci Fi Wire fortælle lidt om den kommende opfølger til filmeventyret om den mørke ridder fra Gotham City.

Roven fortæller, at hovedcastet fra den første film har skrevet under på at medvirke i fortsættelsen, manuskriptet er under udarbejdelse, nye medspillere bliver diskuteret, og det eneste der forsinker projektet er godkendelsen fra instruktøren Christopher Nolan.

”Vi håber alle på, at der kommer endnu en,” beretter Roven. ”Vi venter på at Chris Nolan siger god for den. Vi vil gå i gang, efter at han gør det.”

Christian Bale skal i den kommende endnu unavngivede fortsættelse gentage titelrollen som Batman, Michael Caine skal igen spille butleren Alfred og Gary Oldman er tilbage som betjenten Jim Gordon. Det har tidligere forlydt, at Katie Holmes var blevet fyret fra den lovede fortsættelse pga. postyret omkring hendes og Tom Cruises nylige forhold, men nu kan Roven bekræfte, at Holmes atter skal påtage sig rollen som Bruce Waynes flamme, den offentlige anklager Rachel Dawes.

Desuden kunne produceren berette, at det endnu er for tidligt at tale om de nytilkomne skuespillere på rollelisten. Ved samme lejlighed kunne han afkræfte rygterne omkring Steve Carrell, som for nylig var spået til at spille skurken Jokeren i den kommende film.

Roven fortalte, at det vil være muligt at lave en “Batman”-efterfølger uden Christopher Nolan, men tilføjede, at han helst så at instruktøren atter påtager sig tjansen.

”Sagen er at filmstudiet ejer franchisen, og de kan gøre det uden os,” siger Roven. ”Men det var en utrolig oplevelse med Chris [Nolan], og han sørgede for, at alle blev involveret og var meget samarbejdsom. Så vi håber, at det vil ske med ham igen.”



Vis kommentarer (26)
Gravatar

#21 filmz-sikorab 18 år siden

Hehe, de laver Batman Continiues, og Batman Ends. Voila, en forrygende trilogi.

Anyway, håber da hende Katie Holmes skrider langt pokker i vold, det er til at brække sig over den måde hende og Cruise opfører sig på i diverse award shows osv. alt for klamt.

Men håber da at vi får Morgan Freeman at se igen, syntes han var god som "opfinderen" Lucius Fox.
Gravatar

#22 filmz-d4||3 18 år siden

Sys bare det vil være lidt grimt hvis de finder en ny til at spille Rachel
Gravatar

#23 filmz-uhu 18 år siden

Jeg har desværre ikke set "Begins" endnu men har Bruce Wayne ikke et problem med kvinder (ikke ment han er bøsse men i "Mask of the Phantasm" og i Burtons udgaver virker han lidt angst for at binde sig) Måske der ikke var brug for Katie "Rotte-tand" Holmes i en fortsættelse.
Offtopic igen: Hvem ville vinde i en nævekamp? Katie Holmes eller Kim Basinger
hvis du fornemmer sarkasme, så fornemmer dine fornemme fornemmer forkert
Gravatar

#24 Riqon 18 år siden

De må i hvert fald ikke stoppe her, da jeg var helt vild med den første! Efter min mening overgår den Spider-Man totalt... men det er jo nok en smagssag.
Foreslår Christian Nolan ved roret endnu engang, så han på samme måde kan gå psykologisk tæt på Jokeren, som han har gjort med de andre karakterer (med undtagelse af hende sagføreren, der bare er til pynt), og så ellers en action-master som producer eller sådan noget, så den del også kan blive styrket.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#25 filmz-incubus 18 år siden

Glædelig nyhed! Håber på at Nolan kommer til at stå bag intstruktør-roret igen...

#21 Det du siger om Katie Holmes; skal det betragtes som en kritik af hendes personlighed eller hendes skuespilsevne???
"I'm gonna say the same thing any man with two penises says when his tailor asks him if he dresses to the right or left."
Gravatar

#26 ks 18 år siden

Det er utrolig vigtigt at Nolan fortsætter i mine øjne. Han har startet en ny Batman franchise nu, med en anderledes indfaldsvinkel, og lad os da se hvor meget han kan malke koen. Burton formåede at lave en fremragende opfølger før Schumacher ødelagde det hele, og det ville unægteligt være sørgeligt at se en ny "Schumacher" komme ind og bringe en mørkere skygge over den foregående film.

Skriv ny kommentar: