I et interview med IGN kan filmskaberen Christopher Nolan fortælle lidt mere om sit kommende filmprojekt “The Dark Knight”, fortsættelsen på den succesfulde “Batman Begins”.

”Jeg har ikke færdiggjort manuskriptet endnu. Det var ellers meningen, at jeg skulle være i gang med det nu,” udtaler Nolan, der kan berette, at filmen vil dykke dybere ned i de temaer, der blev etableret i den første film, især med henblik på grænsen mellem retfærdighed og hævn.

”Det er en ret direkte fortsættelse af, hvor den første film slap, og den sidste scene i ‘Batman Begins’ leder hen til en barsk retning, som vi ønskede at føre historien videre i. Den fortsætter selvfølgelig med mange af de tematiske problemer, og forhåbentlig leder den dem et nyt sted hen.”

Da Nolan bliver spurgt om hvorvidt den offentlige anklager Harvey Dent (den senere skurk Two-Face) egentlig vil være at finde i “The Dark Knight”, svarer Nolan:

”Jeg ønsker ikke at gå ned i specifikke detaljer. Ja, det er han.”

Instruktøren kunne derpå afsløre, at rollen som Dent endnu ikke var blevet castet, men ville ikke fortælle, hvem han har udset sig til rollen.

Christian Bale er tilbage i rollen som den mørke ridder i Gotham City, der denne gang skal stå overfor sin hidtil værste fjende, Jokeren, i skikkelse af Heath Ledger. Warner Bros. har sat “The Dark Knight” til at få premiere til juni, 2008.



Vis kommentarer (8)
Gravatar

#1 filmz-d4||3 17 år siden

Wuhuuuuu Det bliver for vildt :P
Gravatar

#2 zamm- 17 år siden

Jeg glæder mig så meget... og det er fint den først får premiere 2008, fordi så har man noget at glæde sig til!
Yo, homie. Is that my briefcase?
Gravatar

#3 gladiator 17 år siden

DER ER FOR LANG TID TIL!!!!

GLÆDER MIG SOM ET LILLE BARN TIL JUL, eller hvad man siger...! :)
Gravatar

#4 filmz-NIO 17 år siden

Yeah.. Det bliver spændende! At den bliver endnu mørkere tegner godt, og jeg tror at Heath Ledger bliver den ideelle Joker.
Gravatar

#5 Spanner 17 år siden

Det kan være at Jake Gyllenhall skal spille Harvey Dent. Så har vi Batman 3: Brokeback Cityq
"You fuhl no man can kil me die no ay not man" - Erlingur666
"Do not talk to me about pork when we have a crisis on my hands!!" - Producerem
Gravatar

#6 dfms 17 år siden

Det er ligeså godt som AVP 2.
Gravatar

#7 enfilmnørd 17 år siden

Lyder rigtigt godt
"Guuump! Whats your sole purpose in this army?"
"To do whatever you tell me drill sergeant!"
"God dammit, Gump! You a god damn genius.
Gravatar

#8 filmz-Unknown88 17 år siden

Hold kæft hvor jeg glæder mig til denne film. Tror virkelig den bliver genial.

Skriv ny kommentar: