Tingene rykker hastigt fremad på “007”-fronten. Det er netop blevet bekræftet, at Paul Haggis har indleveret sit sidste udkast til manuskriptet til den 22. “James Bond”-film, der følger op på begivenhederne i den succesfulde “Casino Royale”.

Harry Sloan fra MGM kan samtidig bekræfte, at filmselskabet har indgået en kontrakt med Bond-skuespilleren Daniel Craig om at lave hele fire “007”-film til efter “Casino Royale”.

Dette vil bringe Craigs filmudflugter som den hemmelige agent op på indtil videre i alt fem titler, hvilket sætter ham lige bagved Roger Moore og Sean Connery, som portrætterede Agent 007 i henholdsvis syv og seks film. Craig vil dermed overgå Pierce Brosnan, som lavede fire Bond-film, Timothy Dalton, som lavede to, og George Lazenby, som kun spillede den berømte britiske agent i én film.



Vis kommentarer (21)
Gravatar

#21 nygaardpetersen 16 år siden

Super... Craig gjorde det rigtig godt i Casino Royale...

Skriv ny kommentar: