Der bliver dansk deltagelse på årets udgave af verdens fineste filmfestival. Den i Cannes. Det er den danske instruktør Nicolas Winding Refn, der har fået plads i hovedkonkurrencen, hvorfra der dystes om Guldpalmen.

Se også: Nicolas Winding Refn: Her er de 10 bedste horrorfilm

Winding Refn deltager med “The Neon Demon”, der angiveligt er en slags horror-vampyr-film, der følger den unge model Jesse, som spilles af Elle Fanning, som i Los Angeles møder en gruppe kvinder, der vil gøre alt i kampen for skønhed.

Det er tredje gang, at danskeren deltager i hovedkonkurrencen på Cannes. Senest var i 2013 med “Only God Forgives”, imens der var større succes i 2011 med “Drive”, hvor Winding Refn blev kåret til bedste instruktør.

“The Neon Demon” får dansk premiere d. 9. juni.

Her kan du se alle filmene, der deltager i årets Guldpalme-konkurrence på Cannes:

Toni Erdmann (Maren Ade)
Julieta (Pedro Almodovar)
American Honey (Andrea Arnold)
Personal Shopper (Olivier Assayas)
The Unknown Girl (Jean-Pierre & Luc Dardenne)
It’s Only The End Of The World (Xavier Dolan)
Slack Bay (Bruno Dumont)
Paterson (Jim Jarmusch)
Staying Vertical (Alain Guiraudie)
Aquarius (Kleber Mendonça Filho)
Mal De Pierres (Nicole Garcia)
I, Daniel Blake (Ken Loach)
Ma’ Rosa (Brillante Mendoza)
Bacalaureat (Cristian Mungiu)
Loving (Jeff Nichols)
The Handmaiden (Park Chan-Wook)
The Last Face (Sean Penn)
Sierra Nevada (Cristi Puiu)
Elle (Paul Verhoeven)
The Neon Demon (Nicholas Winding Refn)

Cannes Filmfestival finder sted i dagene fra 11. – 22. maj.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: