Janus Metz har med sin dokumentarkrigsfilm “Armadillo” vakt opsigt både herhjemme og i udlandet. Filmen er udtaget til konkurrencen Semaine de la Critique på filmfestivalen i Cannes, og det er første gang nogensinde, en dansk dokumentarfilm er udtaget til den prestigefyldte festival.

Herhjemme har forfatteren og debattøren Carsten Jensen haft mulighed for at se filmen, og han skrive ifølge Politiken.dk i filmmagasinet Ekko, der udkommer på onsdag, at filmen i dens brutalitet ”er noget større end en debatfilm og meget mere end en politisk bombe. Den er et jordskælv i en nations selvforståelse.”

I “Armadillo” har Janus Metz og hans fotograf Lars Skree fulgt Hold 7, der var udsendt i Helmandprovinsen i 2009. Det er første gang, et filmhold har været så tæt på de danske soldater, og filmen skildrer tabet af uskyld i krigen i Afghanistan.

Eventyrlystne og med åbent sind tager soldaterne fra Danmark på deres første udstationering. Filmen er en rejse ind i de unge soldaters sind og en undersøgelse af, hvad det vil sige at være i krig.

Filmen viser bl.a., hvordan soldaterne er høje af eufori og adrenalin, smykker sig med de dræbte fjenders våben og ringer hjem til deres mor i Danmark og stolt fortæller om “likvideringen” af sårede Taleban-krigere.

Carsten Jensen mener, at det danske selvbillede smadres med filmen.

”Der er en smertelig opvågnen i denne film. Efter ‘Armadillo’ vil det aldrig være muligt at tale om Afghanistan som før. Det vil heller ikke være muligt at se os selv som danskere på samme måde som før,” skriver Jensen og tilføjer: ”I næsten 150 år har vi troet, at vi som danskere inkarnerede godhedens princip, at vi i næsten genetisk forstand var født til at være fredsommelige, hjælpsomme, uden morderiske tilbøjeligheder. Den illusion er nu taget fra os. Og det er godt det samme.”

“Armadillo” får premiere i biograferne 8. juli.

Se også: Danske film i konkurrence i Cannes.



Vis kommentarer (34)
Gravatar

#21 ConTonkTen 13 år siden

Det var dog et godt eksempel på 1000 meter blikket som mange soldater får når man oplever krig på nært hold....
Gravatar

#22 libertiner 13 år siden

Det er ikke 1000 mile blikket, han er lige blevet skudt der.
Gravatar

#23 I.F.F. 13 år siden

Carsten Jensen har altid og vil sikkert i al fremtid udgyde hans danskerhad på den ene eller anden måde.
Are you not seeing the rare bird on my shoulder?
Gravatar

#24 stoffer 13 år siden

#23 - Det er meget let at ignorere Carsten Jensen med den holdning du lægger for dagen. Hvad med om du prøvede at tage stilling til det han siger? Er eller er det for meget forlangt?
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#25 I.F.F. 13 år siden

Det ville jeg med glæde men jeg har ikke set filmen.
Are you not seeing the rare bird on my shoulder?
Gravatar

#26 stoffer 13 år siden

Hvordan ved du så at hans udtalelser bunder i "danskerhad"?
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#27 I.F.F. 13 år siden

Sådan bunder alle Carsen Jensens udtalelser.
Are you not seeing the rare bird on my shoulder?
Gravatar

#28 stoffer 13 år siden

Fantastisk argumentation. Kan du underbygge din udtalelse?
Now the thing to remember, boys... flies spread disease, so keep yours closed!
Gravatar

#29 I.F.F. 13 år siden

vil du have citater elle hvad? jeg er sikker på at du selv kan finde ud af at google........

At du ikke har kendskab til den selvhadende kulturradikale Carsten Jensen kan du ikke klandre mig for.

Are you not seeing the rare bird on my shoulder?
Gravatar

#30 filmz-Bruce 13 år siden

stoffer (24) skrev:
#23 - Det er meget let at ignorere Carsten Jensen med den holdning du lægger for dagen. Hvad med om du prøvede at tage stilling til det han siger? Er eller er det for meget forlangt?


Hvad nu hvis man HAR taget stilling til Carsten Jensen igennem et 10 år og hans utallige udsagn i medierne, ofte i makkerpar med andre kulturradikale ikoner, som gang på gang misbruger historiske facts i usmagelig grad.

”…Et parti syd for grænsen havde i 12 år en tilsvarende politik. Indtil det hele endte i støv og aske med 50 millioner døde, heraf seks millioner jøder i dertil indrettede KZ-lejre.”

Når man i den grad dæmoniserer 500.000 som værende repræsentanter for nazisme, så er man mildt sagt, komplet skudt i roen.

Man skal ikke så langt tilbage som sidste uge, hvor en anden dansker, som formentlig aldrig har overværet en dansk time i skolen til fordel for en fed i skolegården, nationalskjalden Kim Larsen, udtalte:

"Det er fuldkommen horribelt, at vi har besættelsesstyrker i Afghanistan. Det er jo, som da tyskerne besatte dette land. Det giver mig kuldegysninger af rædsel og skam over mit eget land."

Bare rolig Kim. Vi er nogle som skammer os mere over dig! Jo, det er ganske fantastisk, såkaldte "nationalikoner", som mest af alt blænder os, med enten mangel på enten historisk viden, eller også bevidst manipulering af sandhederne, fordi de ved, at en stor del af danmarks befolkning tror, at Danmarks historie startede ved EM i Tyskland i 1992.
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: