I 1960’ernes franske nybølge var de mest prominente instruktørnavne Jean-Luc Godard, François Truffaut, Alain Resnais og Jacques Demy for bare at nævne nogle få. Og så én kvinde, Agnès Varda. Hun bliver nu hædret. Locarno filmfestival tildeler Varda deres ærespris, Pardo d’onore.

Se også: Jean-Luc Godard vil ikke tage til USA for at modtage sin æres-Oscar

Den franske nybølge var karakteriseret ved dens leg med filmediet; jump cuts, sprængt narrativ – det modsatte af Hollywood. Varda brød igennem i 1962 under nybølgen med “Cleo fra 5 til 7”, der følger en kvinde i to timer, imens hun venter på testresultaterne fra lægen, som vil afsløre, om hun har kræft.

Den fornemme pris går til en stadig aktiv instruktør. Tidligere vindere er blandt andre Samuel Fuller, Jean-Luc Godard, Ken Loach, Sidney Pollack, Abbas Kiarostami og William Friedkin. I 2013 vandt Werner Herzog.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 dfms 9 år siden

Super, den er velfortjent.
Gravatar

#2 Kisbye 9 år siden

Ja, en af de få store kvindelige instruktører.
Imagine an elephant with the flu. One sneeze and it breaks it's bloody neck - Fukkatsu no hi AKA Virus (1980)

Skriv ny kommentar: