For 15 år siden var der næppe nogen, der havde forestillet sig, at navnet ‘John Woo’ ville resultere i den kedede gaben, de rullende øjne og lavmælte forbandelser, som ytringen af hans navn ofte resulterer i i dag. Dengang var Woo konge af actiongenren – den virtuos, hvis mange formidable værker blev brugt som målestok. Men efter at have forladt det asiatiske fastland for at prøve lykken hos Hollywoods større og rigere selskaber, gik der ikke lang tid, før hans film begyndte at trætte både kritikere og filmgængere. Det er over 6 år siden, Woo sidst lavede et hit. Mens han boede i Hong Kong kom de nærmest på samlebånd, og det er flere af disse, som Scanbox nu har valgt at gøre tilgængelige for de danske dvd-entusiaster via to nyudgivne John Woo-bokse.

Woo havde instrueret film i årevis, før han i 1986 fik sit reelle gennembrud med “Ying hung boon sik”, der her i vesten er bedre kendt som “A Better Tomorrow”. Mange af Woos efterfølgende film indeholder flere identiske historiemæssige og stilistiske elementer, hvilket bestemt ikke er uforståeligt, når man tager “A Better Tomorrow”s enorme succes i og uden for Hong Kong i betragtning. Som sædvanligt er filmens omdrejningspunkt personer, der enten opererer i Hong Kongs kriminelle underverden eller arbejder for lovens lange arm – i dette tilfælde handler fortællingen primært om to brødre, der starter ud med at være på hver sin side af loven.

Skuespillet er måske en smule ujævnt, plottet delvist forudsigeligt og actionscenerne en anelse svære at applaudere højlydt, når nu man har bevidnet mandens senere og mere raffinerede arbejde. Men filmen er stadigvæk visuelt langt mere ambitiøs og gennemført end størstedelen af de genrefilm, som Hollywood disker op med her 20 år efter, at “A Better Tomorrow” oprindeligt udkom. Filmen opnår en fin balancegang mellem spænding, drama og afdæmpet komik. Den er også uforskammet underholdende, medrivende og på trods af den småbanale historie, så formår Woo på fornem vis at jonglere med flere af følelsesspektrets største følelser, så man endda efterlades en smule rørt. I modsætning til flere af birolleindehaverne gør filmens tre hovedrolleindehavere (især Chow Yun-Fat) det heldigvis også rigtig godt.

Woo var umiddelbart ikke særlig tændt på at lave en efterfølger, men gik i sidste ende med til at instruere og forfatte trilogiens midterdel. Manuskriptet er en smule kluntet og snørklet, og i et forsøg på at få en skuespiller tilbage, som i etteren spillede en karakter, der ikke overlevede, vælger Woo en særpræget løsning, som klinger noget falsk. Klicheerne er også blevet mere mangfoldige, men det er bestemt hyggeligt at se flere af de gamle personer igen, spillet af de samme skuespillere som i sin tid gjorde dem så mindeværdige. De komiske indfald fungerer også bedre i denne omgang, og som sædvanligt er de mange skuddueller mageløst koreograferet og dybt imponerende, og de fungerer som glimrende distraktioner, når filmens fine, men langtfra enestående og lidt for lange fortælling indimellem taber pusten. Alene filmens sidste opgør er entréprisen værd.

Hvor Woo ikke havde den store interesse i at lave “A Better Tomorrow II”, havde han overhovedet ingen interesse i at lave endnu en efterfølger. Derfor burde man måske have overvejet at inkludere en anden film i denne boks end “A Better Tomorrow III”, der ikke engang er instrueret af Woo og har minimal forbindelse til de to tidligere film. Woo er krediteret som producer, men var travlt beskæftiget med at lave sit rendyrkede mesterværk, “The Killer”, mens optagelserne stod på. Filmen er en prequel og foregår øjensynligt godt og vel 10 år før seriens første del. Vi følger en af seriens hovedpersoner, Chow Yun-Fats Mark fra den første film, som bortset fra navnet ikke har meget tilfælles med karakteren fra den første film.

“A Better Tomorrow III” er alt for lang, og den formår hverken at generere en overbevisende 70’er-atmosfære eller at gøre vores helte over 10 år yngre på troværdig vis. Især Yun-Fat gør det godt foran kameraet, men man savner Woos tilstedeværelse bag det. Actionscenerne virker langt mere traditionelle og uimponerende, og størstedelen af filmens personligheder er for kedelige og overfladiske til at vække vores empati eller interesse. Én glimrende film, en nogenlunde toer og en skuffende treer munder ud i følgende samlet karakter:

Video

Alle film bliver præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Den første “A Better Tomorrow” har desværre fået et ofte grynet og delvist videolignende transfer, der også synes at være en anelse forkert beskåret – bare kig på teksterne i starten af filmen. Billedet er også en smule blødt, og kontrasten er lettere ustabil. Farverne fremstår okay, men alligevel en anelse for kedelige og drænede. Heldigvis er der mindre digital støj og snavs end ventet, og artifacts og edge-enhancement er fraværende. Pudsigt nok synes filmen at se bedre ud, jo længere hen man kommer i den, og scenerne, der foregår ved højlys dag, er langt mere skarpe og ugrynede end resten.

Meget anderledes ser trilogiens andet kapitel ikke ud. Mængden af gryn og snavs er dog mindre, og kontrasten er lidt mere solid. Det tredje kapitel er den af filmene, som ser bedst ud, men igen er der ikke den store forskel. Billedet er stadigvæk en anelse blødt og grumset, men farvetemperaturen og kontrasten er bedre end på de to forgangne transfers. Der er for øvrigt et enkelt lille hak i billedet i trilogiens første del, da der er omtrent en halv time tilbage. Det er kort, men desværre en smule iøjefaldende. Noget lignende sker også godt en time inde i treeren, men det er snarere et skidt placeret layer-shift.

Audio

For et godt stykke tid siden udgav produktionsselskabet Anchor Bay den første “A Better Tomorrow” film på dvd i USA. Men tilsyneladende havde en eller anden producer med lidt for lange pilfingre ment, at det kantonesiske lydspor ikke var effektivt nok, sådan som det var, og han valgte derfor den noget utraditionelle løsning at smække ny musik ind fra film som “Speed” og “Forrest Gump” for at ‘peppe tingene op’. Uheldigvis er det netop det tåbelige lydspor, som Scanbox har benyttet sig af til den første film i denne æske. Ikke nok med, at det naturligvis er fuldstændig uacceptabelt ikke at have den oprindelige præsentation af filmens lydside tilgængelig, så vil mange nok finde det særdeles distraherende, når så familiære musikalske toner folder sig ud og øjeblikkeligt kaster én fuldstændig ud af filmen. Overgangene er også elendige, musikken overdøver af og til resten af lyden, og den førnævnte producer har bestemt heller ikke haft sans for musikalsk timing. Det er noget værre roderi det her…

Boksen indeholder hhv. engelskdubbede og kantonesiske Dolby Digital 2.0 lydspor (og ikke mono som omslaget hævder) til alle film. Førnævnte problematik er ikke lydsporenes eneste problem. Lyden fremstår en smule for tyndbenet og spids, og der er også en smule overstyring og knasen, men det var nu også forventet. Yderst sjældent formår lyden dog at mønstre en solid bund, og som regel fungerer lydsporene nogenlunde, men de er absolut intet at skrive hjem om. De engelske lydspor er af og til lidt mere fyldige, men også mere slidte – de oprindelige kantonesiske lydspor er at foretrække. Ligesom alle Woos andre Hong Kong film er eftersynkroniseringsarbejdet på filmene ret ringe, så vær forberedt på, at dialogen og skuespillernes mundbevægelser ikke altid ligefrem harmonerer.

Ekstramateriale

Her er udelukkende trailere til alle de inkluderede film og filmene i Scanbox’ anden John Woo boks: “Hard Boiled”, “The Killer”, “Once a Thief” og “Bullet in the Head”.

Boksen indeholder et hæfte, der også er at finde i den anden boks. Det indeholder få siders informationer om John Woo, diverse citater mm. Synderligt interessant er hæftet ikke, og der er desuden flere stavefejl – hvilket for øvrigt også er gældende for teksten på omslaget.