Sange fra skoven

InstruktionMichael Obert

MedvirkendeJim Jarmusch

Længde98 min

GenreDokumentar

IMDbVis på IMDb

I biografen30/04/2014


Anmeldelse

Sange fra skoven

4 6
Nye tider, nye sange

“Sange fra skoven” tager på eventyr med amerikaneren Louis Sarno, der for 25 år siden hørte et stykke musik i radioen og blev så fortryllet af det, at han drog ud i verden for at finde dets oprindelse i Afrikas jungle. Han endte med at blive der. Men det mest interessante ved denne dokumentar bliver aldrig rejsen – for den er for længst overstået. I stedet ligger den emotionelle tyngde i portrættet af Louis Sarno på et tidspunkt, hvor han gør status over sit eget liv og fremtiden for det lille samfund af Bayaka-pygmæer, han er blevet en del af.

Louis Sarno har boet i junglen et kvart århundrede, da vi første gang møder ham. Meget kan ske på den tid. Første halvdel af filmen bruges på at få os til at føle og forstå Louis Sarno og opbygge en fascination for den kultur og den musik, der lokkede ham på eventyr i junglen. En eksotisk scene, der er let at lade sig forføre af igennem fotografen Siri Klugs fantastiske billeder, hvor junglen fremstår så spillevende, at jeg nærmest dukkede mig, da tordenen rumlede over trætoppene. Måden junglen iscenesættes på, gør, at jeg levede mig ind Louis Sarnos bekymring, når han langsomt begynder at fortælle om, hvordan pygmæernes levegrundlag trues.

En af de ting Michael Obert skal roses for, er, at han formår at komme tæt på de mennesker, han skildrer. Det lykkes måske ikke altid at komme ind under junglehuden på alle de folk kameraet retter sig imod, men der fornemmes en nærhed, en åbenhed over for Obert, som gør, at det bliver muligt at komme nærmere en forståelse af forholdet mellem disse Bayaka-pygmæer og den udefrakommende, hvide mand.

Michael Obert benytter sig også af interviews, hvor der tales direkte til og for kameraet. Men de mest interessante scener er dem, hvor kameraet får lov til at agere fluen på væggen, som det er tilfældet i en sekvens, hvor vi følger Louis Sarnos søn, Samedi, sidde og tale med sine venner om den rejse til New York, han og sin far snart skal på. En rejse som Louis Sarno lovede sin søn, hvis han kom sig over en alvorlig sygdom, der ramte ham som lille. Her flyder samtalen mere frit og ufiltreret end under de mere opsatte interviews. Indlevende fornemmer man, hvordan drengenes tanker kredser om skyskrabere og storbyliv på en måde, der står i kontrast til forældrenes jungleliv.

Anden halvdel i New York, hvor Sarno skal besøge sin gamle ven Jim Jarmusch undgår glædeligt “Coming to America”-karikaturformlen: Vild i storby. Samedi er nemlig bemærkelsesværdigt uimponeret over storbyens høje bygninger og glitrende overflade og fokuserer i stedet sin fascination på de lokale menneskers måde at agere på og omgås hinanden. Mere vanskeligt er det for den gamle. Det tilføjer meget til forståelsen af den komplekse mand at se, i hvor høj grad han føler sig fremmedgjort i den cement- og betonjungle, han oprindeligt kommer fra.

Ved det første flotte billedanslag råber “Sange fra skoven” nærmest episk, men dens virkelige styrke ligger i det nære portræt af Louis Sarno, hans liv i junglen og bekymringerne for fremtiden. Det er en film om en mand, der tager ud i verden og finder sin sang, men samtidig langsomt ser den sang forandre sig. En sympatisk historie fortalt med blændende billeder. Men jeg kunne ikke lade være med at føle, at den sluttede netop som de mest interessante spørgsmål begyndte at melde sig.


Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Som ung mand i USA hører musikforsker Louis Sarno et stykke musik, han ikke kan glemme. Han opsporer de mystiske lyde og finder dem hos Bayaka pygmæerne i de Centralafrikanske regnskove. 25 år senere er Louis en fuldt integreret del af pygmæsamfundets samlere dybt inde i regnskoven, han forelskede sig og fik en søn, nu 13-årige Samedi. Som spæd var Samedi meget syg og Louis lovede ham, at han ville tage ham med til sin gamle verden, hvis han overlevede. Denne tid er nu kommet.

Sammen drager de til New York City, hvor Louis bl.a. genser sin gamle ven Jim Jarmusch. Samedi falder overraskende nemt til i denne nye underlige verden uden at kunne ét ord engelsk. Det er sværere for Louis.

Historien udspiller sig smukt i kontrasterne mellem den afrikanske jungle og den amerikanske storby, mens båndet vokser mellem far og søn.