Vi er på Filmz glade for at kunne annoncere, at vi har indgået et partnerskab med newz.dk og Danmarks største medienetværk, Freeway. I den forbindelse stiftes selskabet Filmz ApS, hvor newz.dk indtræder som medejer.

Selvom Filmz allerede er et af Danmarks største filmsites, er der altid plads til nye tiltag. I fremtiden vil det være målsætningen at kunne bringe endnu flere nyheder og et endnu bredere udvalg af anmeldelser, artikler, interviews og meget andet.

Dette er ikke muligt uden en god samarbejdspartner. Vi har i forvejen gode relationer til newz.dk, og derfor var valget nemt. En stor del af Filmz’ daglige drift forbliver uændret. Den umiddelbart største ændring bliver, at vi i den nærmeste fremtid får den længe ventede Filmz version 3.0 i luften. Der arbejdes på fuld kraft på at få opdateret designet og i den forbindelse vil der indgå mange nye, spændende features, som vi i den kommende tid glæder os til at løfte sløret for. Filmz 3.0-designet vil have sin helt egen profil, uafhængig af newz.dk.

Derudover kan vi byde velkommen til Johnny Rechnagel fra newz.dk, der vil indtræde som direktør i Filmz ApS. Johnny vil komme til at stå for den daglige administrative ledelse af Filmz, mens vi andre fortsat er 100% dedikerede til at bringe Filmz’ brugere kvalitetsindhold.

Det er vores målsætning med det nye partnerskab at kunne øge både mængden såvel som kvaliteten af det indhold, vi bringer på siden. Dermed vil vi sikre, at Filmz forbliver det suverænt bedste filmsite på et marked med stigende konkurrence.

Vi håber, at I vil gå denne spændende fremtid i møde sammen med os.



Vis kommentarer (73)
Gravatar

#31 filmz-Kadann 16 år siden

#30 -

Enig, newz-designet virker primært som et dårligt forsøg på at blive engadget.
http://www.modkraft.dk - http://www.ungeren.dk - http://www.christiania.org
Gravatar

#32 mr.ringgaard 16 år siden

Jeg vil ønske filmz tillykke med det nye partnerskab.

Jeg håber at debatkulturen her på filmz kommer til at ligne den på Newz noget mere, da der næsten altid er diskussion omkring alle nyhederne. Der har været mange nyheder på filmz der er gået ukommenteret igennem og det synes jeg er synd. Det sker sjældent på Newz.
Gravatar

#33 elwood 16 år siden

Så længe filmz ikke får animeret Smileys er jeg glad.

Der intet værre end indlæg overfyldt med animeret Smileys, der laver alle mulige obskøre ting 8-)

#32

Jeg har faktisk kommenteret på nogle af Sex and The City Nyhederne at du ved det...
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#34 cyberzed 16 år siden

#32 Man skal jo ikke kommentere noget bare for at kommentere :P
Toldberegneren: http://cyberzed.dk/told.html - I'm blogging this: http://cyberzed.dk/
Gravatar

#35 davenport 16 år siden

Jamen tillykke med det nye tiltag. Det lader jo til, at forandringerne bliver positive, så det synes jeg da også vi skal være. Det er jo os det bliver gjort for, gratis velatmærke.
Det bliver spændende at se.
Hvornår kan man forvente 3.0 versionen? - Og hvad ligger der i Aps-delen? Begynder i at kunne leve af det her, eller er det stadig ulønnet?

Og mht. mine underlige tråde, så kan jeg berolige jer. Jeg går sku ingen steder ;)
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!
Gravatar

#36 duuk74 16 år siden

#32 Helt enig. Er glad for der ikke spammes ligegyldige kommentarer omkring alt muligt.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#37 El vez 16 år siden

Tillykke med tiltaget - det bliver spændende at se det nye design. Bring it on!
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#38 cyberzed 16 år siden

#35 De bliver aflønnet med Bacon :D
Toldberegneren: http://cyberzed.dk/told.html - I'm blogging this: http://cyberzed.dk/
Gravatar

#39 filmz-yoshimura 16 år siden

#38 Deres egen - en rem af huden og et skålpund kød :o)

the buses that charged past so overflowing with passengers that from the outside they looked like they were making a rush delivery of spare limbs to some far-off war
Gravatar

#40 filmz-Aras 16 år siden

For mig at høre, lyder det som en positiv ting ang. samarbejdet, da der helt sikkert vil komme flere medlemmer til. :)

Er også ret spændt på det nye design. Kunne bedre lide det gamle design, så noget nyt passer mig fint...
Frodo: "What news of the outside world? Tell me everything".
Gandalf: "Everything? You are far too eager and curious for a hobbit. Most unnatural".

Skriv ny kommentar: