Til december sætter Netflix alle sejl til og udsender den historiske tv-serie om en af verdens mest kendte opdagelsesrejsende, Marco Polo. Og nu har streamingtjenesten netop frigivet de første billeder fra serien, som du kan se i galleriet til højre.

Se også: Netflix på vej med serie om Marco Polo

”Marco Polo” er baseret på den berømte opdagelsesrejsendes eventyr i Kublai Khans hof i det 13. århundredes Kina. I serien spiller den italienske skuespiller Lorenzo Richelmy (”Cloud Atlas”) rollen som Marco, og den Beijing-fødte Zhu Zhu spiller Marcos kærlighed Kokachin. Benedict Wong (”Prometheus”) optræder som kejseren Kublai Khan.

Tv-serien, som består af i alt 10 episoder, er skabt af John Fusco, og de første to episoder er instrueret af norske Joachim Rønning og Espen Sandberg. Både Fusco, Rønning, Sandberg, Harvey Weinstein, Bob Weinstein og Dan Minahan fungerer som executive producers. Marco Polo er produceret af The Weinstein Company for Netflix.

“Marco Polo” får premiere på Netflix fredag den 12. december.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: