Entertainment Tonight har lanceret et smugkig på den kommende trailer til Peter Jacksons “The Lovely Bones”, der nu kan ses her.

I filmen spiller Saoirse Ronan pigen Susie Salmon, som bliver myrdet, men fortsætter med at følge med i sin families liv på jorden. Selvom hun ikke længere er fysisk til stede i denne verden, føler hun det tab og savn, som hendes død medfører. Og ikke mindst ser hun, hvordan hendes morder effektivt sletter alle sine spor og gør klar til at myrde igen.

På rollelisten finder man også Mark Wahlberg, Rachel Weisz, Susan Sarandon og Stanley Tucci.

“The Lovely Bones”, der er baseret på en bog af forfatteren Alice Sebold, får dansk premiere 12. marts 2010.



Vis kommentarer (11)
Gravatar

#11 filmzkim 14 år siden

Hov! Undskyld loki, jeg havde ikke læst nyheden :S

Skriv ny kommentar: