Owen Wilson vil sammen med Ben Stiller spille titelrollerne i actionkomedien “Starsky & Hutch”. Optagelserne menes at begynde i februar, skriver Variety.
Filmen, som Warner Bros. står bag, henter inspiration fra TV-serien med Paul Michael Glaser (Starsky) og David Soul (Hutch), der lagde gaderne øde i 1975. Stiller spiller Starsky og Wilson spiller Hutch.
Glaser og Soul spillede hippe strømere, der bekæmpede kriminaliteten i Los Angeles gader med hjælp fra deres faste stikker Huggy Bear. Filmen vil blive opdateret, så den forgår i nutiden og vil fokusere på dannelsen af duoens makkerskab.
Todd Phillips (Road Trip), der skrev det seneste udkast til manuskriptet sammen med Scott Armstrong, vil instruere.
Stiller og Wilson har arbejdet sammen adskillige gange, blandt andet i filmene “The Royal Tenenbaums,” “Zoolander” og “Meet the Parents.”
Desuden forlyder det fra IMDB, at rollen som Huggy Bear muligvis vil blive spillet af Snoop Doggy Dog.