Mulligan er ikke mindst fremragende til at vise overgangen fra ung og uskyldig til moden ung kvinde, og det er da også heri, filmens lærdom ligger. På overfladen ligner “An Education” ganske vist en moralsk fortælling om at holde sig på den rette sti, men i bund og grund handler den om nogle af de livslektioner, vi alle i et eller andet omfang må gennemgå. Vi tilgiver og føler med Jennys valg, og fordi Lone Scherfig forstår at holde igen med melodramaet og tåreperserscenerne, og fordi lunet bibeholdes gennem film, bliver historien til både en rørende og stærkt underholdende fortælling. Det er en sørgmodig komedie, der udspiller sig her, men ikke mindst Carey Mulligans herlige præstation gør den til en livslektie, man kun er alt for villig til at lære.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Riqon 14 år siden

#10 - Tja, den slags er måske lettere at sige bagefter.. Jeg vidste næsten intet om "An Education", før jeg købte billetterne, og jeg er i forvejen ikke stor fan af Scherfig (kostede btw 95,- pr. stk, og den kørte i en lillebitte sal. Nordmænd er griske).
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#12 Lord Beef Jerky 14 år siden

#11 Enig mht. Scherfig OG nordmænd =)
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#13 Collateral 14 år siden

Jeg var positivt overrasket over filmen, og er meget enig med anmeldelsen. Troede ærlig talt at den ville blive langt i spyttet, men det følte jeg overhovedet ikke, og nåede bestemt ikke at kede mig. Endnu et bevis på at man ikke skal bedømme en film på en umiddelbar genre.

Da jeg var i biffen, og var blevet færdig med filmen var der en mand som det lød til var utilfreds med filmen, og ironisk sagde: "Ja i forhold til dette blegner Bruce Willis da fuldstændig." Den sammenligning forstod jeg ikke, det er jo et helt underligt eksempel. Men meget sjovt.

Jeg er i tråd med anmelder, og ligger også på en 5-6 stykker ud af 6.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#14 AP 14 år siden

Jeg har virkelig svært ved at forstå begejstringen over den her film. Det gør mig så forvirret at den er så vellidt, for jeg synes den var alt for beregnende og manipulerende. Historien var simpelthen for overfortalt til min smag.
Gravatar

#15 Collateral 14 år siden

#14: Jeg syntes faktisk den var ret nedtonet, og at karaktererne i høj grad fik lov til at drive handlingen. Men sådan oplever man jo film forskelligt.
"You can't please everybody. In fact sometimes I don't please anybody" - Oliver Stone
Gravatar

#16 mr gaijin 14 år siden

Forkert tråd.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#17 Riqon 14 år siden

#14 - Kunne du uddybe din kritik lidt? Bare nysgerrig.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#18 AP 14 år siden

Min kritik har vist været oppe at vende i en tidligere tråd. Jeg mener bare, at filmen er for beregnende. Den stopper moralen ned i halsen på en - er der overhovedet noget at tænke over? Scherfig har jo tænkt det hele for en - og det er jeg ikke særlig interesseret i. Filmen udfordrer ikke sit publikum - jeg ved heller ikke om det har været intentionen, men for mig fungerer det bare ikke.

Hvor i filmen er man i tvivl? hvor i filmen bliver man overrasket? Der er ingen spænding, for man ved hele tiden hvad næste skridt bliver. Måske tager jeg filmen for 'alvorligt' men jeg bliver for eksempel også ekstremt irriteret over hende "dumme dullen", der render rundt som en konstant reminder om det tomme og meningsløse liv folk uden den rette uddannelse vil ende med at leve. Er det ikke lidt endimisionelt og ja, kedeligt?
Gravatar

#19 Riqon 14 år siden

AP (18) skrev:
Min kritik har vist været oppe at vende i en tidligere tråd.


Fair nok - når jeg spørger, så er det selvfølgelig fordi jeg ikke har læst det og ikke ved, hvilken tråd du snakker om. ;)

AP (18) skrev:
Den stopper moralen ned i halsen på en - er der overhovedet noget at tænke over?


Jeg er ikke sikker på, hvad "moralen" af filmen er. Der var ikke en side, man klart sympatiserede med, så på den måde oplevede jeg den ikke som sort/hvid, og jeg havde heller ikke problemer med at følge hovedpersonens tanker og refleksioner undervejs.

AP (18) skrev:
Hvor i filmen er man i tvivl? hvor i filmen bliver man overrasket? Der er ingen spænding, for man ved hele tiden hvad næste skridt bliver.


Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv. Det var helt klart fra starten af, at David ikke var, hvad han gav sig ud for at være - men selv om jeg godt kunne regne det ud, så kunne jeg ikke sætte en finger på, hvad der var galt med ham, og hvor jeg måske regnede med at han ville udnytte hende, så viste han sig i stedet for at være utrolig gentleman med hende, endda ved at han respekterede hendes ønske om at vente med at have sex, og mange andre ting. Måske jeg bare ikke ser denne type film særlig ofte, men jeg havde i hvert fald en oplevelse af ikke at ane, hvor det ville bære hen.

AP (18) skrev:
Måske tager jeg filmen for 'alvorligt' men jeg bliver for eksempel også ekstremt irriteret over hende "dumme dullen"


Jeg syntes, hun var morsom og samtidig mere oplysende og 'gennemsigtig' end de andre. Hun var ens første hint om, at noget ikke stemte, bl.a. ved at hun ikke talte fransk, sådan som jeg med hovedpersonen ville have forventet. Jeg syntes, dialogerne med hende var ganske godt skrevet.
The only way to beat a troll is to not play their game.
Gravatar

#20 filmz-Bruce 14 år siden

#18

Nogle gange er jeg medvidende om, at jeg ser dramaer, som ikke nødvendigvis har overraskelse og spænding som funktion, men fungerer på basis af primærfarverne, et velspillende cast og en god historie. Er den så også sat i flotte rammer for sin samtid, både mht. realisme og settings, jamen så er filmsynet en nydelse.

På ingen måde synes jeg Scherfig bruger ufine metoder for at føre seeren igennem til en given morale. Jeg ser blot en lille engelsk skolepiges egen lille 68'er revolution i lyset af hendes muligheder og valg og slutteligt er det jo blot fornuften der sejrer, set i lyset af hendes dyrekøbte erfaringer. Meget simpelt, så jeg er nærmest glad for, at Scherfig ikke forsøgte at vride mere ud af historien, ved at påføre den overraskelser. Dejligt at en dansk instruktør kan finde ud af "less is more".
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140

Skriv ny kommentar: