Robert De Niros “The Good Shepherd” er et fascinerende værk, der er fyldt til randen med overvældende billeder, tankevækkende dramatik og knaldgodt skuespil. Efter filmens uimponerende biografomsætning at dømme, var det desværre de færreste, der fangede den i biffen. Men “The Good Shepherd” egner sig også godt til hjemmevideo, hvor man har god mulighed for at nærstudere lagene og nuancerne i historien og skuespillet. Udgivelsen indeholder stort set intet ekstramateriale, men filmens underskønne billedside og udførlige lydside præsenteres fornemt på dvd’en, som for øvrigt er billigere end størstedelen af det danske markeds nyudgivne skiver.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 filmz-Cherno Samba 16 år siden

Som det efterhånden er blevet nævnt utallige gange, så var filmen måske for langsom til tider, karakterene måske for overfladiske og fortællingen måske for indviklet. Den gjorde dog stadig et utrolig godt indtryk på mig, hvilket jeg primært tillæger filmens fantastiske portræt af Edward Wilson.

Det er en karakter med utallige dybder, som Matt Damon tydeligvis ikke har haft nogle problemer med at spille fantastiskt. Derudover skal det dog også lige siges, at den flotte fotografering også yder god støtte.
Alle hans handlinger skal ses i lysets af hans forhold til sin far, hvilket også bliver antydet i filmens allerførste scene, hvor vi ser ham sætte et skib i en flaske.
Hvor hans far var i flåden og opererede med rigtige skibe, fortrækker Wilson at forsigtigt sætte dem ind i flasker og derefter smide en prop på toppen. Ikke alene siger det ufatteligt meget om hans forsigtige og studerende natur, men det fungerer også som et symbol på hans forhold til sin far og som en varsling for hans endelige.
Vigtigt er det at bemærke, at hans forhold til sin far går igen i hans forhold til sin søn. Han lever det liv hans far levede. Faren var også fjern for familien, han kæmpede pgså for landet, og for at slå det fast med syv søm, så blev der også slået tvivl om hans loyalitet og så begik han selvfølgelig også selvmord, hvilket Wilson jo også gør i en forstand.
Men for at forstå Wilsons motiver, bliver man også nødt til at tage i betragting, at ligesom han lev'ede' (:-)) hans fars liv, er hans søn også på vej til at leve hans. Fyldt med beudring og en hunger for accept, noget der også kan overføres til Wilsons unge dage, bliver han en del af CIA, og ligesom Wilson bliver han også forelsket i en ung forfører, som har den mulighed at føre ham til hans frigørelse (redemption), og sågar også på en måde Wilsons redemption. For selvom Wilson første gang valgte Jolie (arbejde) frem for hans ægte kærlighed, så har han nu chancen for at gøre det godt igen, ved at sætte hans søn og, i henhold til teorien om at deres skæbner er de samme, sig selv fri. Han vælger dog arbejdet frem for familien og ægte kærlighed og forsegler dermed deres skæbner. Han ender ligesom sin far, og lur mig om hans søn ikke vil ende på samme måde.


Dette er for mig at se essensen af historien, og, for mig at se, langt mere ambitiøst end hvad rigtig mange andre film forsøger at fortælle. (Det er derudover også skide smukt fortalt som man kunne fylde alt for mange sider med at beskrive) Når man så samtidig tager den fabelagtige billedside i betragtning, mener jeg at det er tæt på katastrofalt at give denne film blot 2 stjerner som tidligere antydet. Jeg er godt klar over at den kan være tung at komme igennem hvis man er lidt træt, men det burde da vel ikke gøre ens almindelige fornuft ufunktionel.
Nogle mennesker kan lide nogle film mens andre kan lide andre film. Dog burde man vel være klar over, når en film vil lidt mere end bare tilfredsstille den lavest fællesnævner, og vel også belønne den derfor. Ligegyldigt hvor træt man er. -Men hvad fanden, hver mand/kvinde sin smag.

5/6
Gravatar

#12 filmz-Bruce 16 år siden

#11

Jeg kan kun give dig ret i din fascination af filmen. Jeg har det på samme måde og jeg nød hvert eneste minut. En klar 8/10 og jeg håber vi fremover vil se De Niro blive bag kameraet istedet for foran. Han har tydeligvis langt mere på hjerte end hans roller giver indtryk af!

Min egen, tidligere, kommentar
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#13 filmz-Niels Søndergaard 16 år siden

Kedelig. Kan knap nok huske den længere efter 14 dage. Derimod gjorde Breach et anderledes voldsomt indtryk på mig. Nok den bedste gang suspense, jeg har set siden The Insider.
"Frihed er retten til at fortælle folk,
hvad de ikke har lyst til at høre."
Gravatar

#14 aero 16 år siden

Den var langsom til tider ja, og der var brugt al for meget underlægningsmusik i filmen, men fandt faktisk selve historien interessant, og var vild med Matt Damons figur.

Der var dog en ting jeg ikke forstod hvorfor skulle med
Den scene hvor der bliver sendt billeder af den utro Damon til Jolie, kunne virkelig ikke se meningen med den, man får aldrig at vide, hvem der har sendt billederne, hvad motivationen og er ret så sikker på hun vil have forladt ham - billeder eller ej, sådan som udviklen mellem dem var, og eftersom Damon ikke giftede sig med hende af kærlighed, hvilket han siger til hende i en scene der INTET har med billederne at gøre, men derimod handler om sønnen skal ind i CIA eller ej.

Its structural perfection is matched only by its hostility

Skriv ny kommentar: