“Tintin: Enhjørningens hemmelighed” er en enormt underholdende og vellavet, men også noget overfladisk filmatisering af Hergés klassiske tegneserier. Takket være filmens heftige tempo keder man sig aldrig, og billedsiden er aldeles forførende, men det er ærgerligt, at man ikke lærer Tintin og kammeraterne bedre at kende undervejs. Udgivelsens AV-præsentationen er simpelthen formidabel, og ekstramaterialet er uhyre interessant, så tegneseriens tilhængere og eventyrlystne filmentusiaster bør afgjort investere i udgivelsen på trods af filmens mangler.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Lehrmann 12 år siden

Hvad er det, du ikke finde sobert (udover det flabede klip)? Den afvisning lød i sig selv lidt flabet, om man vil.

Er det mig eller starter Tintin-historierne ikke ofte in medias res? Er det mig eller bunder det stærkeste (det eneste?) karaktertræk hos Luke Skywalker ikke i al uvisheden om hans fortid?

Luke Skywalker er arketypernes arketype på samme måde som Hérges Tintin. En firkantet karakter, som er omgivet af spændende bekendtskaber, men som selv ikke besidder den mest spraglede personlighed.

Hele Luke Skywalker-figuren er bygget op omkring det, jeg kalder hans ødipale komplekser. Men hvad er der ved Tintins baggrund/fortid som nogensinde har gjort ham ekstra fascinerende at følge? Han er journalist, og det er det.

Alligevel har du som alle mulige andre slugt og slubret Tintin og hans historier i sig. Pourquoi? Fordi vi bliver draget af hans almindelighed. Vi starter lige på, fordi det er os (seeren), som starter i fortællingen. Tintin er europæerens poetiske Indiana Jones, hvor hele verdens mafia kartel kan flyve rundt uden, Tintin-universets genkendelige ro dør ud.

Jeg eller fuldt ud enig i anmeldelsen og mener heller ikke, at det er mere end god gedign underholdning af bedste skuffe. Og det er jo ikke så ringe igen. Jeg er bare uenig i din begrundelse angående Tintin som værende for flad, da han jo netop skal være flad, selvom han måske virker en kende mere vidende i tegneserien.

Sig til hvis du er uenig.
Gravatar

#12 The Insider 12 år siden

Altså, når man får at vide, at ens pointe er "noget af det mest sindssygt idiotiske, jeg nogensinde har hørt", føles det ikke just, som om der er lagt i kakkelovnen til en sober diskussion ;-)

Som du selv pointerer undervejs i dit seneste indlæg, føltes Tintin mere vidende i tegneserien. Mere skarpsindig, mere reel. Men nu er min hovedpointe jo heller ikke, at Tintin virker for firkantet. Jeg så ham absolut gerne være lidt mere troværdig og, ja, interessant, sådan som jeg opfatter ham i tegneserien, men naturligvis SKAL han også være naiv, godtroende og en anelse "simpel", og det er da afgjort også en del af hans charme.

Mit problem er, at han for ofte (i Spielbergs film) fremstår som en skygge eller et spøgelse, om man vil... en figur uden reel substans, der nærmere fremstår som et tandhjul i plottets maskineri, der får det hele til at bevæge sig fremad, frem for den stærke karakter, han vitterligt er. Den kritik ville jeg aldrig rette mod Luke Skywalker, og hvis Tintin havde været lige så endimensional i tegneserierne, tror jeg heller ikke, at Hergés værker var blevet så populære.

Og det problem skyldes (i mine øjne), at filmen har så forrykt travlt med at springe fra den ene hæsblæsende actionsekvens til den næste, at de finere nuancer i karaktererne (som jeg altså mener er til stede i tegneserien) går tabt, og at karaktererne ender med at spille andenviolin - så at sige - til de utallige spændingsmomenter. Jeg efterspørger ikke en storstilet nyfortolkning af Tintin eller nogen af de andre figurer... Jeg siger ikke, at Tintin skal have samme multifacetterede personlighed som J.J. Gittes eller Samuel Spade... Jeg siger bare, at grundet tempoet får man aldrig den samme føling med karakteren, eller den samme fornemmelse for forholdene imellem dem, som man gør, når man i ro og mag nærlæser et af de klassiske tegneseriehæfter med fødderne på sofabordet og en kop varm te i hånden. Filmen har simpelthen for travlt.

Forhåbentlig giver det alt sammen mening (og at jeg i hvert fald ikke længere er den mest sindssyge idiotiske person, du nogensinde har lagt øre til!) - jeg har set ti timers "Mission: Impossible" i dag, så min hjerne er en smule udmattet :-)
War. War never changes.
Gravatar

#13 Hr. Nielsen 12 år siden

Jeg synes man skal lede længe efter en mere velfungerende drengerøvs- og røverhistorie, som rammer Tintin-universet så godt som man næsten kan ønske (set i forhold til at det er forskellige medier og tegneserierne er af ældre dato, mens filmen er ny). Man skal være lidt en gammel gnavpot, hvis man ikke morer sig over de mange morsomme og medrivende actionsekvenser. Det stikker indrømmet ikke så dybt og man kunne måske godt savne lidt mere substans i en eller anden facon (selv om BN har meget ret i at det ikke er tilfældet i tegneserierne, der mere er ikoniske end dybe), men mens den kører savner jeg egentlig ikke meget. Jeg gav den 8/10 eller 4 store eller 5 små stjerner!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#14 Lehrmann 12 år siden

og at jeg i hvert fald ikke længere er den mest sindssyge idiotiske person, du nogensinde har lagt øre til! Så dum er Adam Sandler nu heller ikke, selvom det somme tider kan være svært at tro andet. Hans tidlige film har dog en stor plads i mit hjerte...

Jeg tror, man skal finde det afgørende svar et sted midt imellem alle disse kommentarer. Steven Spielbergs Tintin er ikke Hérges Tintin i tempo og mest af alt stil. Men som der også er blevet skrevet, så har det været svært, ja umuligt, at overføre Hérges tegneserier direkte til det store lærred. Steven Spielberg har haft det helt store budget fremme og på trods af, man hedder Spielberg, er der et vist pres på, at pengene skal give lidt igen.

USA har i forvejen ikke haft det samme kendskab til Tintin, som vi i Europa har. Hvordan sælger man så Tintin-franchisen bedst? Jo, ved at tage en god portion af klassisk Spielberg-action opsat i Europas poetiske gader og med en introsekvens, der emmer af Tati-magi. Det er meget overflade og historien fortæller også, at amerikanerne jo ikke viste den allerstørste begestring for filmen. Hvad nu hvis en europæer havde lavet den, og hvem skulle det have været?

Det er stadigvæk en fin og flot film, der skaber en glæde, som Spielberg er en af de få, der kan.
Gravatar

#15 DjBeau 12 år siden

Jeg synes bedst, den kan sammenlignes med Terminator 3, som ligeledes var én lang actionsekvens. Også der kedede jeg mig bravt :-) Action uden pauser er sgu ikke rigtigt min kop te.
What would Egon Olsen do?
Gravatar

#16 Takfornu 12 år siden

Genså den her i eftermiddag, og den fangede mig endnu engang ... slet ikke. Ikke at jeg ikke kan lide Tin Tin universet, tror bare at jeg er kommet frem til at denne type animationsfilm bare ikke er mig. Blev heller ikke rigtig fanget af fx Beowulf eller The Polar Express så er der jo heller ingen grund til at bruge hverken tid eller penge på dem.
A Life Lived in Fear - Is a Life Half Lived !
Gravatar

#17 elwood 11 år siden

Hygger mig virkelig med den her film, og jeg vil bare lige sige at som der nævnes i anmeldelsen, xtra matrialet er VIRKELIG godt lavet, intet overfladisk vi får hele processen med performance capture og se, behind the scenes på stortset alt, og det hele har den hel rigtige længde, sådan skal det gøres.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#18 MOVIE1000 11 år siden

elwood (17) skrev:
Hygger mig virkelig med den her film, og jeg vil bare lige sige at som der nævnes i anmeldelsen, xtra matrialet er VIRKELIG godt lavet, intet overfladisk vi får hele processen med performance capture og se, behind the scenes på stortset alt, og det hele har den hel rigtige længde, sådan skal det gøres.


Nød især Peter Jackson som Kaptajn Haddock :D haha
The earth is not a cold dead place, this is not a cold dead place.

Skriv ny kommentar: