Af: Hasselguff | Udgivet: 2005-07-06

Inden Lars von Trier fik sit folkelige gennembrud med “Riget” i 1994, lavede han en trilogi af meget kunstneriske film, hvor bl.a. store, traditionelle filmgenrer blev blandet sammen med elementer af formel avantgardisme og ukonventionel dramaturgi. Tre vidt forskellige film bundet sammen af gennemgående temaer og visuelle motiver, der cementerede Triers position som en af verdens mest nyskabende filminstruktører.

Tre film der hed henholdsvis “The Element of Crime”, “Epidemic” og “Europa”, og som Zentropa nu udgiver på en dvd, de kalder for den mest omfattende og dybdeborende danske udgivelse nogensinde – og filmz.dk giver dem ret.

Klik på de forskellige titler for at læse mere.
_________________________________________________________________________________________
“Forbrydelsens element”
En seriemorder ved navn Harry Grey er løs i Europa, og han har en forkærlighed for at dræbe helt unge piger efter, at han har udnyttet dem seksuelt. Det eneste ofrene har til fælles er, at de alle har solgt Lotto-sedler. Detektiven Fisher bliver kaldt hjem fra Kairo for at løse mysteriet om mordene, der tilsyneladende er blevet begået efter et særligt mønster. Ved hjælp af The Element of Crime-metoden sætter Fisher sig fuldstændig ind i morderens psyke – og det får katastrofale konsekvenser.
“Epidemic”
Efter at have brugt halvandet år på at skrive deres manuskript, kommer filminstruktøren Lars og manusforfatteren Niels ved et uheld til at slette hele teksten. Med fem dage tilbage inden manuskriptet skal afleveres til Filminstituttet, der allerede har betalt for udviklingen, vælger de at starte forfra med en helt ny ide. Filmen skal handle om en ung læge, der i fremtiden kæmper for at stoppe udbredelsen af en livsfarlig epidemi, som truer med at udrydde befolkningen. Og de to filmskabere udtænker en meget speciel præsentation for filmkonsulenten.
“Europa”
Den unge Leopold Kessler ankommer til Tyskland kort efter Anden Verdenskrig, hvor han af sin onkel bliver ansat som togkonduktør i en sovevogn. Her støder han på datteren af jernbane-ejeren Hartmann, og de to indleder et forhold til trods for, at Katharinas kærlighed ikke virker helt oprigtig. På samme tid hærgres Tyskland af en facistisk modstandsgruppe kaldet Werwolf, der udnytter Leopolds naivitet til deres egne blodige formål. Han er en marionet fanget i en labyrint af løgne.
“Hypnotic Features”
Producenten bag Europa-trilogien Electric Parc har valgt at dele dvd-boksen op på samme måde som bl.a. sidste års “Star Wars” boks med en fjerde skive, hvor vi under kategorierne “Documentaries”, “Interviews” og “Trailers” finder en omfattende mængde ekstrafeatures. Foruden et helt nyt interview med Lars von Trier er der også en række ældre dokumentarprogrammer om den danske filmskaber samt et kig på bl.a. fotograf Tom Ellings storyboards til “The Element of Crime” og musikken i “Europa”.

Gravatar

#11 ks 18 år siden

Har ikke set nogle af filmene, men som en stor fan af visuel forførelse lyder Elements of Crime og Europa mer' end almindeligt interessante!
Gravatar

#12 filmz-Crystalstar1200 18 år siden

Fremragende gemmemgang af Lars von Triers Europa-trilogi, hvor de alle 3 få lige meget og god omtale, som virkelig får een til at ville gense disse tidlige værker af Trier. Tak for gennemgangen/anmeldelsen :)
---------------------------------------

*** Den Som Elsker Meget - Udretter Meget ! ***
Gravatar

#13 filmz-Oettinger 18 år siden

Endelig!
Jeg har håbet og ventet i mange år på denne udgivelse!
Den blev købt uden et sek. tvivl.
Mange tak for gennemgangen!
Johan Oettinger
Gravatar

#14 filmz-Oettinger 18 år siden

Hej.
Jeg ved ikke om andre har opdaget det. Men "Befrielsesbilleder" ("Image of Relief") ligger Skjult på "Epidemic" dvd'en. Under ekstra materialet tryk en gang til højre og en gang op, og den går igang.

Jeg Var meget skuffet over at de ikke havde smidt nogle af hans kortfilm på samlingen, men det her bløder lidt op, selvom den er til at få fat på andre steder i modsætning til alle andre undtagen "nocturne".

Jeg vil nu sige at "Epidemic"'s ekstramatriale ikke længere er det svageste men det stærkeste!

Har i fundet andre ting?

MVH Johan Oettinger

PS: Se Den Se Den Mange Gange
Johan Oettinger
Gravatar

#15 Outbound Sith 18 år siden

Det er ikke nogen hemmelighed, at "Befrielsesbilleder" er lagt på som et easter-egg!

Det er heller ingen hemmelighed, at "Nocturne" ligger som et easter-egg på "Element of Crime"-disken. De ligger endda samme sted i menuerne - overhovedet ikke svært at finde...
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#16 filmz-Oettinger 18 år siden

Fedt.
for mig var det en hemmelighed da det ikke står her i anmeldelsen og det står heller ikke i pakken. om det var svært at finde har jeg ikke skrevet noget om. jeg ledte ikke da jeg fandt den. Så det gir vel sig selv.

egentlig sys jeg det er noget pjat at ligge sådanne "skjulte" ting. Hvorfor ikke resturerer dem ordentligt osv........

men jeg vil op og gense nocturne. det er jo skønt
Johan Oettinger
Gravatar

#17 Outbound Sith 18 år siden

for mig var det en hemmelighed da det ikke står her i anmeldelsen og det står heller ikke i pakken.


Det hele står i pressemeddelelsen!
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder

Skriv ny kommentar: