Gravatar

#1 filmz-Bruce 18 år siden

Her fortsætter tråden, hvor vi skriver om de film, vi har set.

Goodnight and Good luck
Instruktør George Clooneys anden film og i den grad i fremdrift. I denne sort/hvid stilistisk og politiske film, bliver der stillet skarpt på 50'ernes McCarthyisme, den ukontrollerede jagt på kommunister, initieret af senator McCarthy.

Kort fortalt følger vi journalisten Edward R. Murrows (spillet upåklageligt af David Strathairn) indsats for grundlovssikrede rettigheder via CBS TV programmet "See it now". Det er klart ikke en film for alle, man skal enten have en interesse for politiske film eller kunne værdsætte den magt, som ligger i udnyttelsen af journalistikkens muligheder, ordets magt.

Edward R. Murrow handlede lige efter den hæderlige journalists lille ABC. Indholdsmæssigt er vi ikke langt fra James Stewarts rolle som Mr. Smith i "Mr. Smith kommer til Washington". Koreografien mere stilig, udførelsen mindre melodramatisk, men dog ikke helt så god. Dette betyder dog ikke, at det ikke er en topfilm, for det er det, synes jeg. Den bedste af de nominerede Oscar film, jeg har set hidtil.

Clooney får med meget små virkemidler og overbevisende endda, formidlet den styrke der ligger i at beherske journalistik og være ekvilibrist med ord. McCarthy er kun en biting i hele denne historie. Filmen er et nødråb om TV'ets brug. Vi kan bruge mediet til underholdning, fordummelse og afkobling, så reklamesponsorerne får valuta for pengene, eller vi kan indse de muligheder der ligger i, at informere, objektivt om emner, som virkelig har mening. TV kan isåfald være videndeler, et mægtigt instrument i et samfunds udvikling.

Alt i alt, en kommentar til den overfladiskhed, som vore TV medier emmer af idag, hvor 80-90% er underholdning og journalistikken sjældent er helt objektiv.

Jeg nød filmen, dens stemning og skuespillet. Robert Downey, Ray Wise (faderen i Twin Peaks) og Frank Langella er alle gode, men Straithern er i sit es. Måden man havde flettet ægte "footage" ind i filmen, var virkningsfuld. Det er sjældent, film som denne produceres idag, der er et stort tomrum. Så meget desto bedre, at der stadig kan komme perler som denne forbi.

Film: 8.5/10
DVD: 9/10 (flot billed, god lyd, kun dialog)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#2 stefsims 18 år siden

That movie has warped my fragile little mind.
Gravatar

#3 chronaden 18 år siden

#0

enig, en meget flot og stemningsfyldt film og utroligt velspillet. desværre siger indholdet mig bare ikke særligt meget.
http://www.lebowski.dk/film.html
Gravatar

#4 filmz-Bruce 18 år siden

The Proposition
John Hillcoats australske western, skrevet af Nick Cave og med musik af samme. Guy Pearce har hovedrollen og med Emma Watson, John Hurt og "Faramir" i andre roller.

Den australske "outback" er portrætteret ensom, hård og trøstesløs. Nick Caves musik er fascinerende og passende hertil.

Filmen tager sig tid, det klæder den. Der er ingen kønne helte, Guy Pearce fremtræder voldsom slidt. Den lille by, nærmere en flække, har haft en særdeles hård episode. Burns familien, tre brødre, jages af politiet i byen, som også bruger australske aboriginals, for episoden.

Jeg var ved at falde ned, da startscenen kom. Der var fuldstændig vild gang i samtlige surround højttalere, chok! Lyden er generelt god, billedet godt.

Det er ikke Deadwood stil, denne er meget mørk, men der er noget absolut fascinerende over optagelserne. Man priser sig lykkelig over ikke at skulle opholde sig her.

Film: 7.8/10
Lyd/Billede: 8/10

Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#5 filmz-Bruce 18 år siden

Sophie Scholl
Tysk film, om nogle universitetsstuderende i München 1943, som stod bag modstandsbevægelsen "Hvide Rose", som kæmpede med ord og flyverblade og ikke våben. Hovedpersonen er den 21 årige Sophie Scholl, som er så stærk i troen omkring demokrati, frihed og rettigheder, at hun selv i arnestedet for nazismens fødsel, tør forsvare dem åbenmundet overfor hendes bødler.

Det er en meget stærk film om tro, både idealistisk og religiøst betinget og den er befriende lavet uden nogen form for portrættering af vold.

Hvad der virkede utrolig stærkt på mig var

Hendes adskillige forhør af Mohr hos Gestapo. At se to personer, standhaftige på hver deres tro og så fornemme, hvorledes Sophies forsvar for idealer langsomt får Mohr til at indse, hans egne er blålys. Samtidig er han fange af systemet og kan kun skamfuldt udøve sine gerninger, hvor han håber på, en slags tilgivelse fra Sophie, ved at tilbyde den hjælp han nu kan. Men Sophie er ikke Judas og fornægter ikke et øjeblik hendes idealer, uanset situation. Meget meget stærkt skuespil.

Jeg skal ikke sløre, at dialog film, hvor idealer og følelser er i højsædet og et minimum af empati sætter én i hovedpersonens sko, har meget stor effekt på mig. Derfor vil jeg nok vurdere en sådan film højere end de fleste. Jeg vil sige endnu en udenlandsk film, som uden videre, kunne have sparket de fleste amerikansk oscarnominerede af pinden i år.

Film: 8.5/10
Lyd/Billede: 9/10 (mest dialog, men meget god lyd)
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#6 McPeter 18 år siden

Le Grand Bleu (EE)
Fik jo købt den lækre UE fra DVDfromKorea.com så den røg straks i DVD-afspilleren. Så den forlængede udgave. Kort og godt: Den er GOD! Har meget svært ved at udtrykke hvorfor. Synes egentligt historien er lidt mærkelig, men der er bare et eller andet der tiltaler mig ved filmen. Og så er Jean Reno jo SUPER underholdende hele filmen igennem.
Fandt faktisk ud af at jeg har set filmen for mange, mange år siden og allerede dér synes jeg den var fantastisk. Dykker scenerne har i hvert fald stået meget klart lige siden, men jeg glemte hvad filmen hed og har aldrig kunne finde den igen – før nu. :-) Troede faktisk en stykke tid at det var den der hed Dybet, indtil jeg så fik set den (hvilket jo bestemt ikke var noget tab!) :-D
Kan varmt anbefale filmen. Utrolig flot. Har bestemt ikke fortrudt at købe den!

5½ / 6


Das Boot
Fik også købt mig Das Boot for nylig. Havde aldrig set den før, men fandt den Uncut til en 50’er… og da jeg så samtidig lige havde et par sygedage, så var der jo ikke andet at gøre end at sætte 4½ times tysk ubådsdrama på! :-)
Så den naturligvis på originalsproget, hvilket jeg synes gør meget for at man bedre kan leve sig ind i filmen der jo foregår ombord på en tysk ubåd under 2. Verdenskrig.
Filmen indeholder alt fra triviel sejlen rundt uden at være i nærheden af fjendtlige skibe, til voldsomme storme og heftige ”søslag”. Filmen skulle efter sigende være den mest autentiske skildring af livet ombord på en ubåd under 2.Verdenskrig og uden selv at have prøvet det virker jeg nu ret overbevist om at det er rigtig. Filmen indeholder mange ”dagligdags”-ting, såsom mænds tilbagevendende snak om damer og prutter (ikke i samme sætning naturligvis!). :-D
Hvis man bare har den mindste interesse for krigsfilm, så er denne film et must.

5 / 6


The Inside Man
Var inde og se The Inside Man i torsdags. Hovedrollerne er besat af Denzel, Clive Owen og Jodie Foster og de gør det alle tre rigtig godt. Filmen er en klassisk bankrøver-film, der dog har et par små twists ind imellem. Ikke noget voldsomt, men alligevel nok til at holde lidt liv i historien. Og så er der også en del ganske sjove scener med. Bl.a. en række scener hvor Denzel + makker skal interviewe en række mennesker der var til stede under bankrøveriet. Hvis jeg siger DD-violation, så vil de fleste der selv har set filmen nok trække lidt på smilebåndet. ;-) Filmens skarpeste skuespillerpræstation leveres af Jodie Foster, som endnu engang beviser at hun har ben i næsen. Har altid synes fantastisk godt om hende og IMO er hun helt klart en af de bedste skuespillerinder.
Synes ikke specielt godt om den måde den var filmet på, selvom det sikkert er en bevist stil. Synes også soundtracket var en kende malplaceret på en eller anden måde.
Ganske hæderlig underholdning uden at være det helt store. Se den i biffen eller vent til DVD’en...

3½ / 6
Mit film site: http://www.filmtips.dk/
Gravatar

#7 filmz-Narniabæver 18 år siden

Evigheden & En Dag

Græsk film om en digters sidste dage, hvor vi følger ham på en rejse, hvor han samler en albansk dreng, der er flygtet fra Albanien.
Smukke billeder og musik, men der er også mange, og lange scener, der dog bliver livet op af bl.a. brylluper, tre symbolske cyklister og et orkester i en bus.

10 / 10
Chip: Rescue Rangers, away!
Gravatar

#8 filt 18 år siden

...og han gør det igen! :D
"Let the universe howl in despair, for I have returned..." - Lord Darkseid
Gravatar

#9 filmz-Bruce 18 år siden

Livet er smukt :D
Wishlist hos Axelmusic: http://www.axelmusic.com/wishlist.php?uid=11140
Gravatar

#10 filmz-sanjo 18 år siden

Han er bare positiv :)
"If there is no struggle, there is no progress"

Skriv ny kommentar: