Til trods for at hans karakter Maximus døde i slutningen af “Gladiator”, er der en god chance for at vi får Russel Crowe at se i efterfølgeren.
Filmen vil omhandle Maximus’ søn, der vokser op i et facistisk Rom og gerne vil vide mere omkring sin farmand. Eftersom den planlagte to’er hverken er en decideret prequel eller sequel, vil det ifølge filmens producent Walter Parkes være muligt, at hoppe rundt i tiden og eventuelt vise nye scener med Maximus.
Derudover overvejer man, at koble historien sammen med romernes interesse for livet efter døden for måske derigennem, at kunne inkludere den australske stjerne.