Gravatar

#1 Outbound Sith 17 år siden

(Kimen til denne tråd blev lagt her)

Ligesom MikkelHJ er jeg også rigtig glad for "Melanie". En fantastisk "catchy tune" og en overrumplende tekst.

Men jeg kan næsten blve iriteret over "Good Old Days", fordi det ganske rigtigt er en vildt fængende melodi, men teksten er så grusom og makaber, så det næsten ikke er til at holde ud. Og da slet ikke, når der i den virkelige verden sker ting på på Virginia Tech!

Der er utroligt mange gode originale Al-sange at vælge imellem, men min favorit er nok "Airline Amy" skarpt forfulgt af "Frank's 2000" TV". De melodier er helt umulige at sidde stille til!

Og så kan jeg stadig blive helt varm om hjertet ved at tænke på, hvor genialt det var at gøre "Don't Download This Song" til første-single på det seneste album og så gøre den gratis tilgængelig på Internettet! Det var så stort!!! :D
"Let's just say I wanna believe."
Fox Mulder
Gravatar

#2 MikkelHJ 17 år siden

Jeg så Al første gang i UHF på det nu hedengangne FilmNet. Vi var nemlig så heldige at have dekoder, der blandt andet gjorde, at vi kunne se hele K-TV med blandt andre Gigi Fredie-Pedersen, der plejede at runde af med en opfordring om at se næste program: "Vær der eller vær en firkant". Det var vist et sidespring.

Allerede dengang var jeg vild med film, og jeg nød referencerne til alle de film, jeg havde set på det tidspunkt. Specielt åbningssekvensen, der tager gas på Indiana Jones, var jeg færdig over. Jeg havde ikke set Rambo på daværende tidspunkt, men jeg genkendte da referencen.

Hans musik var ikke alment tilgængeligt i pladebutikkerne dengang, og som I nok kan regne ud, var dette tiden før, Internettet var blevet alment tilgængeligt, ligesom det også ville vare et antal år endnu, før Amazon åbnede sin hjemmeside, og jeg var gammel nok til at få et Visa-kort. Alt dette er dog uden betydning, da jeg rent faktisk glemte Al lidt, indtil jeg en dag trådte ind i Axel Music i Scala og så, at de havde hans musik på CD. Jeg tror, jeg må have gået i 10. klasse på det tidspunkt. Under alle omstændigheder føltes det som om, jeg havde fundet komikkens hellige gral. Komikkens Pagtens Ark fandt jeg, da jeg som 11-12-årig begyndte at læse Mad Magazine, men det er en helt anden historie.

De to første CD'er, jeg købte, var Dare to Be Stupid og Alapalooza.

Jeg husker også min glæde, da jeg endelig fik kopieret Nature Trail To Hell over på computeren som MP3-fil, konverteret den til wav, så jeg kunne åbne den med lydoptageren og spille den baglæns, så jeg kunne høre det skjulte budskab. Det tog sin tid, men det var det værd.

Jeg kan rigtig godt lide hans politik med at spørge først og parodiere bagefter, selv om det ærgrer mig græseløst, at Eminem ikke ville lade ham lave en musikvideo til Couch Potato. Jeg fandt også hele historien med Atlantic Records' opfordring til ikke at inkludere You're Pitiful på Straight Outta Lynwood ganske ærgerlig for ikke at nævne dum, når nu James Blunt havde givet ham sin udtrykkelige tilladelse til at lave parodien. Derfor syntes jeg, det var utrolig stærkt gået, at han gjorde sangen tilgængelig på sin hjemmeside helt gratis.

På den anden side var Atlantic Records' opfordring måske held i uheld, da han efterfølgende gik i studiet og indspillede White & Nerdy og Do I Creep You Out som erstatning for You're Pitiful. Jeg ville i hvert fald ikke have undværet nogle af de numre.
Don't you dare take Miles. You can take the children, but you leave me my monkey.
Gravatar

#3 elwood 17 år siden

hehe yep parodien på Taylor Hicks er ret morsom 8-)
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#4 MadMartigan 17 år siden

Min favorit, er klart...

"Polka Your Eyes Out"
I'm your huckleberry...

Skriv ny kommentar: